"Vi kan slå en stemning an"
Helende arkitektur er et relativt nyt begreb, som har vundet indpas i nye hospitalsbyggerier til gavn for både patienter og personale. At indrette uden gange ved sengeafsnit er én af de afgørende faktorer
Helende arkitektur prioriterer temaer som farver, lys, kunst, musik, udsigt og støjreduktion i det arkitektoniske udtryk for at skabe de bedste fysiske rammer for patienterne.
Aarhus arkitekterne har gennem mange år vist særlig interesse for pleje- og sundhedsbyggeri. Èn af de arkitekter, der har opnået stor ekspertise på området, er Mette Dan-Weibel.
Hvad kan den helende arkitektur, som man ellers ikke har tænkt ind i ældre sygehusbyggerier?
- Man kan slå en stemning an. Arkitektoniske virkemidler kan iscenesætte, hvor man befinder sig på et sygehus, siger partner hos aarhus arkitekterne, Mette Dan-Weibel, der også er medforfatter til bogen "Mentale rum – arkitektur – psykiatri – samfund", der er udgivet af den aarhusianske tegnestue.
- Vi ved, at dagslys er godt. Vi ved, at dårligt ventilerede rum betyder større brug af tvang i psykiatrien. Vi ved, at intensive patienter reagerer dårligt på larm. Vi ved, at syge patienter generes af larm fra hospitalets gange og klirrende rulleborde. Vi ved, at patienter har godt af udsigt til parker og grønne områder. At vand virker beroligende. Vi ved, at patienter reagerer forskelligt på farver: en depressiv patient reagerer dårligt på mørkeblå mens mørkeblå kan være god for en manisk patient. Når vi ved disse ting på forhånd, er kunsten at tænke dem ind i byggeriet, siger Mette Dan-Weibel.
Udsigt over fjorden
Et godt eksempel på helende arkitektur er Region Sjællands børne- og ungdomspsykiatriske afdeling, der er placeret med direkte udsigt til Roskilde Fjord.
Her er oversygeplejerske og leder af børne-ungdomspsykiatrien, Poul Erik Ravnsmed, overbevist om, at arkitekturen spiller en rolle for både patienter og personale.
- Vi forsøger at skabe et miljø, der minder om livet udenfor. Det skal virke hjemligt. Her spiller arkitekturen en stor rolle - for uden den gennemtænkte struktur i huset, skulle der helt andre og større virkemidler til for at opnå samme effekt, siger Poul Erik Ravnsmed.
På afdelingen er der ikke gange ved sengeafsnittene - for at sørge for ro, der hvor det er tiltrængt - og der er masser af plads, rum og hyggekroge i huset.
- Vi har tilknyttet seks lærere på afdelingen - som er ansat af Roskilde Kommune - så børnene kan overholde deres skolegang. I den forbindelse placerede man skolen for enden af bygningen, så børnene får en oplevelse af at gå i skole - præcis som hvis de ikke havde været indlagt, siger Poul Erik Ravnsmed.
Poul Erik Ravnsmed tror på, at lyset og udsigten til vandet ved Roskilde Fjord har en stor betydning for patienternes velbefindende. Men han ved det ikke.
- Byggeriet er så nyt, at vi ikke kan evaluere på arkitekturen, men min fornuft siger mig, at det selvfølgelig gør en forskel. Det ved vi jo, at lys gør. Vi kan sagtens mærke - også på de tilbagemeldinger vi får fra personalet - at byggeriet gør omgivelserne mere venlige og sætter nogle gode rammer for arbejdet med børn og unge. Også for arbejdsmiljøet, siger han.
Forstyrrelser i korridor
Et andet af de gode eksempler er Rigshospitalets nye nordfløj.
I fløjen, der skal tages i brug i august 2015, er alle forstyrrende funktioner placeret i hovedkorridoren. Der er indarbejdet rolige sengeområder og små opholdsnicher. Og så er der konstant udsigt mod Fælledparken og det øvrige hospitalskompleks.
Er den helende arkitektur kun til gavn for patienterne?
- Vores erfaring viser, at også personalet og arbejdsmiljøet har stor gavn af lys, luft og farver. Kan man forestille sig en sygeplejerske, der har knoklet på operationsstuen hele dagen og skal holde velfortjent pause mellem kimende klokker? Hun skal have lov til at holde pause, hvor der er ro og rum til at puste ud, siger Mette Dan-Weibel.
- Vi sørger for at indrette, så personalet ikke skal bevæge sig unødigt langt. For eksempel arbejder en almindelig ortopædkirurg ud fra dagkirurgisk afdeling, fra almindelige operationsstuer, på sit kontor og på sengeafdelingerne. For alle parter er det optimalt, at der ikke er for langt mellem funktionerne. Det skaber også mere ro for patienterne, siger Mette Dan-Weibel.
I den helende arkitektur skal man på forhånd forestille sig rummets funktion. Hvad rummet skal kunne og benyttes til er en afgørende faktor.
- Der gælder forskellige regler for forskellige afdelinger. Man spiller på forskellige strenge. På dagkirurgisk afsnit er det vigtigste element, at rummene signalerer renhed. I psykiatrien skal der både være rolige omgivelser samtidig med, at patienterne inspireres til socialt samvær og fysisk aktivitet. På gangene kan vejvisende kunst skabe tryghed. Der er forskellige virkemidler, siger Mette Dan-Weibel.
Optimale vilkår
For sagsarkitekt Michael Green er optimale vilkår et omdrejningspunkt for personale og patienter.
- Pleje- og sundhedsbyggeri er præget af nye tilgange og ændrede behandlingsformer. I takt med større viden og erfaring ønsker man at afstigmatisere patienterne. Med individuelle hensyn kan mange mennesker med sygdomme og handicaps leve på lige fod med andre, og det stiller nye krav til de fysiske rammer for byggeriet. For at bygge hensigtsmæssigt og tidssvarende skal der skabes optimale vilkår for både det sygdomsbehandlende, siger Michael Green fra aarhus arkitekterne i forbindelse med, at tegnestuen for få uger siden vandt opgaven med at bygge Botilbuddet Hadbjergparken i Hadsten, hvor den helende arkitektur også er et omdrejningspunkt.
Koster det flere penge at skabe bygninger, der bunder i en tanke om helende arkitektur?
- Hvis man tænker arkitekturen ind i byggeriets tanke fra starten, så nej. Så er det ikke mere omkostningsfuldt, siger Mette Dan-Weibel.
