Beskæftigelsen i bygge- og anlægsvirksomhederne steg med 3,7 procent i første kvartal i år i forhold til samme kvartal sidste år. Det fremgår af Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) såkaldte beskæftigelsesindikator, som giver en tidlig indikation af udviklingen i beskæftigelse på DA-området.
Mens byggevirksomheden havde fremgang i beskæftigelsen, faldt beskæftigelsen totalt set på hele DA-området med 1,1 procent. Inden for fremstillingsvirksomheder var beskæftigelsesfaldet på 1,6 procent.
Beskæftigelsen faldt i alle regioner med undtagelse af Region Hovedstaden, hvor beskæftigelsen var uændret.