23948sdkhjf

Behov for ro på solcellemarkedet

Det er glædeligt, at klima- og energiminister Martin Lidegaard har lyttet til blandt andre TEKNIQs indvendinger i solcelledebatten.

Der vil fortsat være incitamenter, der skal fremme boligejernes lyst til at investere i solceller – men i en justeret form. Det udtaler Martin Lidegaard i Licitationen 4. oktober.

Der skal hurtigst muligt et tilsagn på bordet om, at nettomålerordningen består. Det vil skabe ro på markedet, hvor der lige nu er skabt stor usikkerhed om rammerne for investeringen i solceller. Der er derfor behov for ro og konkrete retningslinjer, så forbrugerne kan have tillid til, at det økonomiske grundlag for deres investering ikke er væk i morgen, ligesom virksomheder kan opbygge kapacitet og kompetencer uden risiko for, at væsentlige ændringer i rammebetingelserne ændrer undergraver deres investeringer.

Solceller er fortsat et væsentlig bidrag til både klimapolitikken og jobskabelsen, og derfor er det afgørende, at ordningen bliver justeret på en sådan måde, at danskerne også næste år og mange år frem vil fortsætte med at investere i solceller.

For at sikre dette, forslår TEKNIQ, at:

Ÿ Det fortsat skal være muligt at lagre overskydende elproduktion på det kollektive elnet for så at bruge det afgiftsfrit senere.

Ÿ En ny ordning er langsigtet og skaber ro på markedet.

Ÿ Den nuværende nettomålerordning udvides, så den for eksempel også kan benyttes i etagebyggeri, hvor mange er fælles om den vedvarende energiproduktion. Det ville udvide den grønne omstilling betydeligt.

I forhold til konkrete justeringer, har energiselskaberne allerede mulighed for at opkræve et gebyr for at "lagre" el på det kollektive net. Denne mulighed kunne udnyttes. Ligeledes kan der være behov for en skattemæssig ligestilling af bygningsintegrerede og påmonterede solcelleanlæg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125