23948sdkhjf

Elektrikere får værn imod social dumping

Installatører og elektrikere enige om at beskytte overenskomsten imod undergravning
Elektrikerne har fået bedre værn til beskyttelse imod social dumping i den overenskomst, som Dansk El-Forbund og Tekniq indgik sent søndag aften for ca. 13.000 elektrikere og 1800 elinstallatørvirksomheder.

Udenlandsk arbejdskraft og tvivlsomme enkeltmandsvirksomheder har gjort sit indtog også på installationsområdet, og derfor er parterne blevet enige om bestemmelser, som bedre og hurtigere kan afklare og løse eventuelle problemer.

- Siden overenskomstfornyelsen for to år siden er presset mod vores overenskomst blevet større, og vi har derfor fundet en fælles forståelse for at få løst sager, hvor der er en begrundet mistanke om, at overenskomsten ikke overholdes, siger Søren Skræddergaard, formand for Tekniq.

Bestemmelserne er inspireret af de ting, som kom ind i de store bygge-overenskomster i 2010. De forpligter arbejdsgiversiden til en skærpet oplysningspligt med hensyn til underentreprenører. at oplyse navn og cvr-nummer på underentreprenører, hvis der er tvivl om

Samtidig er parterne blevet enige om at indskrive bestemmelser om, hvad der skal til for at blive betragtet som en rigtig virksomhed. Det sker for at modvirke brug af falske selvstændige eller såkaldte arme-ben virksomheder. Her har man ladet sig inspirere af Skat’s definition af hvad der skal til for at blive betragte som en virksomhed.

- Ingen af parterne er naturligvis interesserede i at vores overenskomst undergraves af tvivlsomme konstruktioner, og det er et vigtigt at signalere fælles forståelse, siger Søren Skræddergaard.

Det er Dansk El-Forbund, der har presset på for at få de nye bestemmelser ind i overenskomsten, og forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen er tilfreds.

- I den givne situation er jeg tilfreds. Vi har fået et stærkere fundament til at tackle de problemer med udenlandsk arbejdskraft, som vi allerede så småt ser og som vi må forvente bliver større i de kommende år. Vi er ikke i mål. Vi fik jo ikke tredjepartsforpligtelsen og heller ikke en stor forhøjelse af mindstelønnen, men vi har fået skærpet vores værktøjer til indsatsen, siger forbundsformanden.

Skrabet økonomisk

Økonomisk er det som tidligere indgåede forlig ganske skrabet. Det vil ifølge arbejdsgiverne forbedre konkurrenceevnen om ikke andet så på længere sigt.

Dansk El-Forbund hæfter sig ved nogle af overenskomstens blødere elementer.

- Jeg er glad for den seniorordning, som den enkelte elektriker kan indgå med sin virksomhed, og som er tilpasset branchen. I lighed med Industriens overenskomst, så kan elektrikerne nu få dele af deres pensionsopsparing konverteret til nedsat tid eller seniorfridage fra fem år før, de går på folkepension, siger Jørgen Juul Rasmussen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11