Malermestre hylder statsministeren
Afvigte uge barslede Helle Thorning Schmidts regering med et forslag om, at det skal være obligatorisk for håndværkere og deres mestre at kunne legitimere sig, når de befinder sig på en byggeplads. Skilte på pladsen skal tydeligt tilkendegive, hvem der arbejder her, og på håndværkernes biler skal være anført navnet på den virksomhed, de repræsenterer. Sådan.
Samtidig får Skat yderligere beføjelser til at kontrollere på privat grund, hvis der synligt konstateres udendørs aktiviteter af professionel karakter. I Arbejdstilsynet forudsættes etableret tre enheder, der også skal hellige sig kontrol af, at danske skikke og sæder bliver overholdt. Sådan. Og sådan!
For mig at se har regeringen forstået det helt væsentlige i problematikken: At kan det dokumenteres, hvem man er, er det enkelt og nemt at konstatere, om den virksomhed, man repræsenterer, har rent mel i posen – dvs. er overenskomstdækket, er forpligtet til at leve op til arbejdsmiljøkrav og overholde gældende løn- og arbejdsforhold.
Det var baggrunden for, at vi i Københavns Malerlaug i 2009 indførte et ID-kort for vore mestre og deres medarbejdere. Kortet omfatter oplysning om kortindehaveren og hans arbejdsgiver, og kortet bør bæres synligt. Da vi lancerede kortet, blev det mødt med overbærende hovedrysten. Det vendte. Både organisationer og større byggevirksomheder kunne se fordelen i at skilte med, hvem man var – at hér var der rene linier.
Så langt som til at indføre et obligatorisk ID-kort for håndværkere går regeringen ikke. Men den har holdt sit løfte fra valgkampen om at skærpe indsatsen over for fusentaster og lykkeriddere. Det fortjener både ros og anerkendelse.
