MT Højgaard-koncernen har de seneste år haft fokus på konsolidering og finjustering af forretningen.
Med et klart mantra om, at udviklingen skal være under kontrol, vil entreprenørkoncernen også i 2026 bygge videre på det fundament, som ifølge adm. direktør Rasmus Untidt skal danne afsæt for den næste fase af væksten.