boligpriser: Fra juni til juli faldt priserne på ejerlejligheder med 0,3 procent, mens enfamiliehuse faldt med 1,0 procent på landsplan, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Prisen på ejerlejligheder lå i perioden maj-juli 8,9 procent højere end samme periode året før. Prisen for enfamiliehuse steg i samme periode med 3,0 procent. I juli var den gennemsnitlige salgspris den samme for enfamiliehuse og ejerlejligheder, nemlig 1.823.000 kroner.