23948sdkhjf

Virksomheder vest for Storebælt klarer sig bedst

Ny analyse fra Deloitte viser, at installationsvirksomheder vest for Storebælt klarer sig markant bedre end dem i øst
Der er noget, der tyder på, at det ikke er helt ligegyldigt, hvor en installationsvirksomhed er lokaliseret.

Ud fra virksomhedernes regskaber fra 2013 fremgår det af en ny analyse fra Deloitte, at virksomhederne med mellem fem og 100 ansatte vest for Storebælt har tjent op mod 50 procent mere per ansat sammenlignet med virksomhederne beliggende øst for Storebælt.

I hele perioden fra 2009 til 2012 har forskellen i det primære resultat per ansat været under 5.000 kroner, men som følge af udviklingen i 2013 er forskellen nu vokset til 18.000 kroner, lyder det i analysen.

Virksomhederne vest for Storebælt har i 2013 et gennemsnitligt primært resultat per ansat på 54.000 kroner mod 36.000 kroner for virksomhederne øst for Storebælt.

Nordjylland trækker op

Det er især Region Nordjylland, der tæller op. Her realiserede man det højeste primære resultat per ansat - nemlig 57.000 kroner, mens installationsvirksomhederne i Region Hovedstaden realiserede det laveste primære resultat per ansat, efter at deres resultat er faldet med over 30 procent fra 49.000 kroner per ansat i 2012 til 34.000 kroner per ansat i 2013.

- Det har i 2013 været sværere at tjene penge øst for Storebælt – især København trækker ned. Hovedstaden er det sted i Danmark, hvor der er lavest indtjening per ansat, siger Bo Odgaard, partner i Deloitte og fortsætter:

- Der er ikke en let forklaring på, hvorfor billedet ser sådan ud, men det er klart interessant at se på, om den udvikling fortsætter.

Til trods f0r at forklaringen ikke er ligetil, peger Bo Odgaard på en række elementer som mulige forklaringer på forskellen mellem vest og øst.

Det gælder blandt andre den stærke konkurrence i København, tab på penge hos debitorer og logistiske udfordringer i hovedstaden, hvor det for eksempel er nemmere at komme til at sidde en bilkø.

Nikker genkendende

At det går godt for installationsvirksomheder vest for Storebælt, nikker Bravida genkendende til, selvom virksomheden ikke indgår i analysepunktet, idet den har over 100 ansatte.

- Især i Aarhus oplever vi en vækst. Her er sygehuset og havnefronten med til at trække op, siger Bent Andersen, adm. direktør i Bravida og fortsætter:

- Projekterne er nogle, der tager tid, og når de er færdige vil de blot blive overtaget af andre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094