23948sdkhjf

270.000 har benyttet sig af boligjobordning

Mere end 270.000 danskere indberettede sidste år blandt andet håndværkerarbejde for i alt 2,7 mia. kr.
Der var reserveret 4,4 mia. kr. til BoligJobordningen i 2011, men nye tal fra Skat viser, at der kun er blevet indberettet blandt andet håndværkerarbejde via BoligJobordningen for i alt 2,7 mia. kr. sidste år.

Det svarer til, at mere end 270.000 danskere har benyttet sig af Boligjobordningens mulighed for at få fradrag på op til 15.000 kr. for for eksempel håndværkerarbejder og vinduespudsning, hvilket svarer til, at der er blevet sparet for godt 900 mio. kr. i skat.

På trods af at det fulde beløb på 4,4 mia. kr. ikke er brugt i 2011, mener Dansk Byggeri, at ordningen har været en succes.

- Ordningen begyndte samtidig med, at alle tog på sommerferie, og vi fik ny regering, som først afskaffede og siden valgte at fastholde ordningen. Det skabte usikkerhed, og har helt sikkert fået mange til at afholde sig fra at bruge ordningen. Det taget i betragtning, så er det en succes, at mere end 270.000 har benyttet sig af ordningen, siger erhvervspolitisk konsulent hos Dansk Byggeri Michael Riff Alexandersen.

Langsom start

Han peger samtidig på, at det ikke er alle, som fik udført arbejde i 2011, der har haft mulighed for at indberette deres fradrag, fordi de først betaler regningen i år.

Derfor kan det reelle tal være større.

- Den svenske udgave af BoligJobordningen er i dag en succes. Men det blev den først efter en langsom start – ligesom i Danmark. Derfor forventer vi, at ordningen bliver endnu mere populær i 2012, siger Michael Riff Alexandersen.

Bør fortsætte

Håndværksrådet er ikke videre overrasket over størrelsen af fradraget, som var ventet. Men organisationen appellerer til, at BoligJobordningen bevares.

- Fradragsordningen er med til at skabe vækst og beskæftigelse, og samtidig er den med til gøre konkurrencen mere fair i byggebranchen. Sort arbejde bliver konverteret til hvidt, og svenske erfaringer viser, at der et stort potentiale i at have en mere ambitiøs model. Vi foreslår, at BoligJobordningen simpelthen fortsætter i en forbedret og udvidet udgave, siger Håndværksrådets cheføkonom, Jacob Thiel.

Grøn støtteordning

I øjeblikket forhandler Folketingets politikere om en bred energiaftale, der også indeholder en grøn støtteordning til energirenovering af boliger.

Denne ordning bør laves ud fra samme administrative model om BoligJobordningen, mener Dansk Byggeri, fordi forbrugerne nu kender modellen.

Men Michael Riff Alexandersen understreger, at de 500 mio. kr., der årligt er afsat i 2013 0g 2014, er for lidt i og med, at der på de syv måneder, boligordningen har været i kraft, er indberettet samlede skattefradrag for 900 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12