Et EU-skridt i den rigtige retning
Men der er en væsentlig "sten i skoen i form" af kædeansvaret, som risikerer at ramme virksomheder og i princippet privatpersoner, der har gjort alt menneskeligt muligt for at sikre sig, at deres entreprenører eller underentreprenører overholder reglerne. Men det kan aldrig i et retssamfund være en virksomheds ansvar, at andre virksomheder betaler deres skatter og afgifter. Det er og bliver myndighedernes eget ansvar.
Selvfølgelig skal man som virksomhed sikre sig, at underleverandører er momsregistrerede i Danmark eller registreret i RUT, for det skal private forbrugere jo også; men det må være myndighedernes eget ansvar, at de pågældende betaler deres skyld til det offentlige.
Til gengæld indeholder udkastet til det nye direktiv en række stramninger i forhold til myndighedernes muligheder for at kontrollere, at byggevirksomhederne reelt eksisterer i deres hjemlande og/eller i det land, hvor arbejdet udføres. Det stiller imidlertid krav til myndighederne om en langt mere effektiv kontrolindsats, end vi hidtil har været vidner til. Også en kontrolindsats der rækker ud over de 65 mio. kr., som regeringen har afsat over to år.
Det er endnu svært at gennemskue, hvor langt de nye regler går i forhold til at sikre, at de lokale løn- og arbejdsregler på arbejdsstedet overholdes. Noget tyder på, at det for Danmarks vedkommende vil være afhængigt af de lokale overenskomster, og vil den ene part ikke være med, og det er meget sandsynligt herhjemme, gælder disse regler ikke Danmark.
Det kan fremskynde en situation, hvor de danske politikere, stærkt opfordret af den ene af arbejdsmarkedets parter, skaber en parallel til den fra Norge velkendte model med "almengøring" af overenskomster, hvor lovgiverne, når arbejdsmarkedets parter har aftalt deres overenskomst på det private arbejdsmarked, ophøjer dele af denne til lov. Det vil være et klart brud med traditionerne for en stærkt og frit arbejdsmarked uden politisk indblanding, og det kan åbne for andre indgreb på et senere tidspunkt, når man nu en gang har brudt med traditionerne.
Det er derfor op til arbejdsmarkedets parter selv i fremtidige overenskomster at sikre, at de nye EU-regler også kommer til at gælde for løn- og arbejdsvilkår. Kender de ikke deres besøgelsestid, baner de indirekte selv vejen for politiske indgreb.
