Presset arkitektskole
Arkitektskolen i København er i fuld gang med en stor sparerunde. Men det går ikke ud over kvaliteten af undervisningen, siger rektor Lene Dammand Lund
Det viste sig at skolen havde oparbejdet et underskud, der i fjor var på otte mio. kroner, mens det i år ventes at være på vej mod en form for kontrol, nemlig “kun" 6,1 mio. kroner.
For at rette op på økonomien har skolen opsagt diverse lejemål for 1,5 mio. kroner og yderligere fire mio. næste år.
- Vi har været igennem en meget stor omstillingsproces, hvor blandt andet tre rektorer er skiftet ud. I den proces, har der ikke været ressourcer til i første omgang at se på det hele, siger Lene Dammand Lund til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Ikke nok hensættelser
Hun tilføjer, at da man kørte projekterne igennem, opdagede man flere lige lovligt optimistiske poster.
- Det viste sig, at der ikke er blevet hensat tilstrækkeligt til de projekter, der ruller, og derfor har vi måtte tage af egenkapitalen, men det er jo også trist, selv om det kunne have været meget værre. Der er ingen, der har taget af kassen, eller noget andet dramatisk, men opdagelsen har jo desværre betydet, at vi har måttet skille os af med 20 års værk (som er fundet ved frivillig fratrædelse, færre timelærere, afskedigelser og ved ikke at genbesætte stillinger, red.).
- Det kom også bag på os, og jeg kan godt undre mig over, at rigsrevisionen ikke opdagede det noget før, men igen: det skyldes nok den komplicerede fusionsproces, siger Lene Dammand Lund.
Hun understreger imidlertid over for Licitationen, at de økonomiske problemer ikke vil betyde forringet undervisning, mindre kvalificerede kandidater og – som kritikere har udtrykt frygt for – i sidste instans dårligere bygninger og bygningsdesign.
I fredagens udgave af Politiken sagde Akademirådets præsident Johnny Svendborg blandt andet:
- Sparer vi på uddannelsen, får vi dårligere bygninger. Men arkitektur er global. Så det kan også gå ud over danske arkitekters muligheder for at bygge ude i verden og vores evne til at tiltrække arkitekter hertil.
Benspænd
Det er dog alt for sortsynet, mener Arkitekskolens rektor:
- Når der er færre til at undervise, må vi finde andre måder at undervise på, at udnytte kræfterne anderledes og samle nogle af de funktioner vi har. Vi skal kort sagt bruge dette benspænd til at undervise på en anden måde, men det er held i uheld, at dette falder sammen med planlægningen af den nye studiestruktur, der træder i kraft til september, og vil indebære langt mere fælles og tværgående undervisning, så vi kan udnytte ressourcerne bedre, siger Lene Dammand Lund til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
- Jeg er naturligvis fortsat optimist, både med hensyn til den fortsat høje faglighed, baseret på en kunstnerisk tilgang til faget, og til, at vi kan være med til at knække den høje ledighed i branchen. Det har vi også et ansvar for. Med det tværfaglige samarbejde under studiet er jeg sikker på, at vi ruster kandidaterne bedre mod arbejdsmarkedet. Jeg kan jo se, at mange arkitektvirksomheder har en pæn stigning i deres eksport, og det skal vi også være med til at geare de studerende til, siger rektoren.
Lene Dammand Lund har tidligere sagt, at kun 30 procent af de nyuddannede lander på en tegnestue, og af dem er det måske kun en tredjedel, der tegner konkurrencer, Derfor er det vigtigt at oprette uddannelser, der også retter sig mod myndigheder og andre dele af den danske byggebranche,
I Licitationen 17. januar sagde rektor på Arkitektskolen Aarhus, Torben Nielsen, at de studerende med den planlagte flytning til godsbanearealerne nu får skarptslebet de praktisk færdigheder:
- Når kendskabet til håndværket bliver større og de får materialerne i hænderne, får de en forståelse af hvad materialer er velegnede til og hvad de ikke dur til, sagde han.
Klar til tegnestuerne
Den udvikling kan rektoren i København genkende og Lene Dammans Lund understreger, at selv om arkitekter ikke skal være håndværkere - “ellers kunne vi jo lige så godt være en erhvervsskole" - er der over de seneste fem år sket en udvikling hvor håndværket har fået større vægt.
Det samme gælder en professionel indstilling til tiden efter skolen:
- Vi får gode tilbagemeldinger fra tegnestuerne om at kandidaterne lettere end tidligere glider ind i virksomhedernes flow, siger hun.
