Syv hold af arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører og hospitalsplanlæggere er med i kampen om at tegne fremtidens hospital på Bispebjerg med arbejdstitlen Akuthuset. Forleden blev konkurrencedeltagerne vist rundt på Bispebjerg Hospital.
- Det er en vigtig milepæl for projektet. Vi glæder os til at se de syv bud på Akuthuset på Bispebjerg, indledte vicedirektør Claes Brylle Hallqvist, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, til de mange deltagere.