23948sdkhjf

Blandet modtagelse på Borgen

Der er gode og dårlige elementer i regeringens udspil til en ny beskæftigelsesreform. Det mener Venstre og Enhedslisten
Regeringens udspil til den stort anlagte beskæftigelsesreform får en modtagelse på Christiansborg, der bedst kan beskrives som varmere end lunken, men koldere end varm.

- Jeg er skuffet over ambitionsniveauet.

Sådan lyder det fra Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen, oven på regeringens udspil.

- Der er brugt over et år på det nu, og så kommer de op med noget, der forbedrer beskæftigelseseffekten med 500 mennesker, og vi vil fortsat have verdens dyreste beskæftigelsessystem. Der har vi større ambitioner. Vi ønsker at hele beskæftigelsesindsatsen skal trimmes og de penge, der er i overskud, skal investeres i en vækstpakke, der kan skabe flere job, siger Hans Andersen.

Regeringen lægger i sit udspil op til, at arbejdsløse skal have en individuel, meningsfuld og effektiv indsats frem for en standardiseret.

Den skal tage udgangspunkt i, at de fleste arbejdsløse finder job selv, at andre har brug for hjælp og vejledning til at komme i gang med at søge job, og at der er en gruppe ledige, der har behov for at tilegne sig grundlæggende kompetencer gennem opkvalificering og jobrettet uddannelse.

Ikke alt sammen dårlige tiltag, mener Hans Andersen, der er positiv over for opgøret med den nytteløse aktivering og en opstramning af brugen af løntilskud og jobrotation.

- Men det går ikke langt nok i forhold til, hvad vi gerne vil. Umiddelbart ser det meget svært ud at nå til enighed. Men nu må vi se, om vi kan nå hinanden, siger Hans Andersen.

Milliard-besparelser

Venstre er med i forligskredsen bag lov om aktiv beskæftigelsspolitik og står nu overfor en beslutning om, hvorvidt partiet igen vil være med i forliget eller i stedet satse på en helt ny beskæftigelsespolitik efter et regeringsskifte.

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen har ved flere lejligheder argumenteret for, at der kan og bør spares halvanden mia. kroner på beskæftigelsesindsatsen i 2014 alene og fire mia. kroner frem mod 2020.

Og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har kvitteret med at kræve svar på, hvor der konkret skal spares. Hun mener nemlig kun, at Venstre har redegjort for, hvor de 200 mio. skal findes.

Forfriskende tanker

Hos Enhedslisten derimod synes arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl, at udspillet “ligger lige til højrebenet".

- Det er nye forfriskende tanker, og jeg er glad for, at det går i den rigtige retning. Men der er stadig ting, der skal forhandles. Det er positivt, at regeringen vil give arbejdsløse bedre mulighed for efteruddannelse. Men det bør være på fulde dagpenge, ikke en nedsat sats, som mange ikke vil kunne leve af. Og så er det skidt at fjerne retten til seks ugers selvvalgt uddannelse. Det er også positivt, at man vil styrke A-kassernes rolle. Erfaringerne med de kommunale jobcentre er ringe. Vi skal have gjort op med det system, vi har i dag, hvor den ledige skal rende til møder og kontrol både det ene og det andet sted. Men vi vil gerne være med og går til forhandlinger med åbent sind, siger Christian Juhl.

Han mener desuden, at de 35.000 mennesker, der røg ud af dagpengesystemet mangler svar.

- De er fuldstændig glemt i det her. De skal på dagsordenen i forhandlingerne. Højrefløjens idé om at reformen skal være en spareøvelse, der finansierer nye skatterabatter til erhvervslivet, er helt uacceptabel. Jeg vil kraftigt opfordre regeringen til at stå fast og sige klart nej til Løkkes krav. Intet tvinger regeringen til at acceptere højrefløjens krav. Vi er klar til at forhandle, hvis regeringen i stedet vil bruge sit flertal til venstre, siger Christian Juhl.

Enhedslisten vil i de kommende dage fremlægge partiets hovedkrav til beskæftigelsesreformen.

Det er endnu uvist, hvornår regeringen indkalder til forhandlinger om reformen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094