Kommuner gentænker nye rum til bylivet
Otte kommuner i det midtjyske er gået sammen om at genoplive de udendørs rum
I hvert fald har en række midtjyske kommuner planer om i de kommende år at omdanne centralt beliggende områder, så de bliver fulde af liv og dynamik.
Men hvor mange er der egentlig, der dyrker parkour? Og hvor mange caféer er der plads til i en mellemstor jysk provinsby?
De spørgsmål har fået kommunerne til at gå sammen i projektet "Urban Lab" for i fællesskab at blive klogere på, hvordan man skaber det ønskede byliv.
Favrskov Kommune deltager i projektet med særlig fokus på byomdannelsesprojektet ved Delika, som er placeret centralt i Hammel.
- Vi deltager i projektet, fordi vi tror på, at en eksperimenterende og nytænkende tilgang til byomdannelse kan bidrage til at skabe et spændende byliv og en positiv udvikling i byomdannelsesområdet, siger borgmester Nils Borring.
Konkrete svar
- Når man laver byomdannelser, er det vigtigt, at man har et konkret svar på spørgsmålet ’Hvem skal helt præcist bruge byrummet hvornår, og hvad skal få dem til at gøre det, siger Ole Wolf, der er styregruppeformand for projektet og derudover arbejder i Kulturafdelingen i Horsens Kommune.
Projektet er et samarbejde mellem otte kommuner, og det er også et samarbejde på tværs af afdelingerne i kommunerne, primært kulturafdelingerne og byplanafdelingerne.
Støttet af Aarhus 2017.
- Urban Lab lever i dobbelt forstand op til Aarhus 2017’s slogan om at ’gentænke’, siger Gitte Just, programdirektør i Aarhus 2017.
- Når man omdanner et byområde, så bør man gentænke det, så man sikrer, at man får et aktivt og levende byrum, som flest muligt benytter sig af og får glæde af på forskellige tidspunkter og til forskellige formål. Men er vi gode nok til det? Vi har brug for at gentænke, om vi er gode nok til at involvere borgerne i at gentænke brugen af byområder og -rum. I udlandet kan vi se, at man ønsker at lave nogle flotte projekter, der hver især skiller sig ud. Men når man ser dem samlet, er de sørgeligt ens, siger Gitte Just.
Urban Lab tager derfor udgangspunkt i den lokale kulturhistorie og stedsidentitet. Et centralt greb er at inddrage de mennesker, der bruger områderne, eller kan tænkes at ville bruge områderne.
Nye typer rum
- Vi må udvikle nye typer af offentlige rum, som knytter sig til det liv, der udspringer fra skolen, fra biblioteket, fra sportshallen og sportspladsen og dermed komme væk fra en forestilling om at byliv alene har med hovedgaden, cafeen og butikken at gøre, siger Jens Kvorning, der deltager i projektet og er professor på Arkitektskolen i København.
Projektet kommer til at bestå af workshops og konkrete kunstneriske nedslag.
- Hvis vi for eksempel vil arbejde med temaet bæredygtighed, så skal det ikke kun ske ved, at vi afholder en workshop, siger Ole Wolf. Efterfølgende skal der være et nedslag i en af de deltagende byer, hvor en kunstner laver et midlertidigt projekt om bæredygtighed. På den måde bidrager vi til, at de enkelte kommuner får et konkret billede af, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan.
