Byggeriet bidrager stort til folkeskolen
Investeringer i byggeri og anlæg bidrager markant til statskassen. I 2013 betalte bygge- og anlægsbranchen mindst 36,8 mia. kroner i skatter og afgifter. Det bidrag kan holde halvdelen af folkeskolen kørende
- Hver gang en håndværker er beskæftiget, sender virksomhederne, de ansatte håndværkere og forbrugerne i skøn forening ca. 254.800 kroner om året i snit til statskassen. Til sammenligning bidrog samtlige 2,7 mio. beskæftigede i Danmark i snit med ca. 220.800 kroner til statskassen i 2013, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg, der står bag analysen.
Med 144.400 ansatte i den udførende del af bygge- og anlægsbranchen løber det op i mindst 36,8 mia. kroner i skatter og afgifter i 2013.
Moms og indkomstskat
- Med næsten 37 mia. kroner giver bygge- og anlægsbranchen et solidt samfundsøkonomisk bidrag, som man sagtens kan være bekendt. Og så er det endda kun den snævre udførende del af branchen, der er medtaget i vores regnestykke - ikke hele byggeriets værdikæde. De 36,8 mia. kroner svarer godt og vel til halvdelen af den årlige udgift til folkeskolen, siger Bo Sandberg.
Beregningen af de beskæftigedes indkomstskattebetaling er foretaget med udgangspunkt i Skatteministeriets familietypeeksempler. Man har lagt til grund, at godt 60 procent af byggeriets beskæftigede er danskere i ejerbolig, 30 procent er danskere i lejebolig, mens 10 procent er udenlandsk arbejdskraft, som enten er fastboende, midlertidige arbejdere eller udstationerede.
Grønt skattetryk
Danmark har verdens højeste såkaldte grønne skattetryk. Det mærkes i bygge- og anlægsbranchen, der står for ca. 1,6 procent af det samlede danske energiforbrug, men betaler 3,4 procent af energiafgifterne (2012-tal). Til sammenligning står industrien for 10,0 procent af energiforbruget, men betaler - pga. refusionsordninger og lavere sats på såkaldt procesenergi - "kun" 5,6 procent af energiafgifterne.
- I medierne og i det politiske landskab er der meget fokus på produktionsarbejdspladser og på at nedsætte omkostningerne for den energitunge industri. Og ingen tvivl om, at vi betaler højere energiafgifter i Danmark end i de lande, vi normalt sammenligner os med, siger Bo Sandberg, og fortsætter:
- Men hvis man ser nøgternt på afgiftsbelastningen pr. forbrugt enhed energi, så er byggeriet faktisk hårdere belastet af energiafgifter end industrien er. Det er som bekendt ikke altid den, der råber højst, der har ret.
