Den fjernstyrede model består af 1.600 enkeltdele og er resultatet af otte måneders samarbejde mellem Lego Koncernen og Volvo CE.
Lego Technic er et 37 år gammelt varemærke og selvstændig afdeling i Lego Koncernen. Mærket nyder stor popularitet for sine innovative og teknisk avancerede modeller.
I modsætning til de vigtigste Lego produktserier, er byggeklodserne her suppleret med en bred vifte af plast stænger og dele, der kan sammenkobles. Herunder findes også gear, aksler, stifter og bjælker. Alt sammen dele, hvormed man kan bygge komplekse bevægelige elementer.
Tæt på virkelighedenModellerne kopierer deres virkelige modstykker så nært som muligt, såvel i deres design som funktioner.
For at opnå dette har Lego Technic designere studeret L350F i alle detaljer. De har desuden besøgt byggepladser og andre arbejdssteder for at danne sig et detaljeret billede af maskinens måde at bevæge sig og arbejde på. Maskinen, som kommer ud i butikkerne i august, er en meget avanceret model, der kører, styrer, løfter og laster selv i vanskeligt terræn. Desuden kan filtre fjernes, køleren kan svinges, og stemplerne bevæger sig, og motoren er malet grøn ligesom på en ægte Volvo L350F.
Den robuste models løftearm håndterer mere end ét kg og skovlen er den største enkeltdel, Lego Technic nogensinde har skabt.
Lego Technics Volvo L350F model er primært rettet mod børn i alderen 11 16 år, men den vil med stor sandsynlighed også have appel til mange voksne.
Faktisk tiltrækker Lego Technic linjen allerede en bred voksen fanskare, som sætter pris på kompleksitet og opfindsomt design. De mindre legetøjsmodeller er ikke beregnet til udendørs brug, men det er de store.