Boligjobordningen virker fuldt ud
Hele tre ud af fire malermestre siger, at de oplever en markant mindre efterspørgsel efter sort arbejde på grund af Boligjobordningen. Resultatet er ganske logisk, for ordningen giver kunderne en skattebesparelse, der nogenlunde modsvarer momsen.
Rockwool Fondens forskningsenhed har netop offentliggjort en analyse af marginalskattens og Boligjobordningens betydning for det sorte arbejde.
Analysen viser, at det sorte arbejde er faldet relativt kraftigt i byggeriet i perioden 2010-12. Men da det sorte arbejde også er faldet indenfor andre brancher, konkluderer man, at faldet i byggeriet skyldes et konjunkturtilbageslag, og at Boligjobordningen ikke reducerer det sorte arbejde.
Altså det stik modsatte resultat!
Forklaringen på de vidt forskellige konklusioner er efter min opfattelse, at Rockwool Fondens forskere groft overfortolker resultaterne i deres analyse. Der er en række svagheder i analysen, som efter min mening burde have ført til, at man skulle have været meget mere forsigtige med at konkludere noget i forhold til Boligjobordningen.
For det første bygger analysen på interviews, hvor man har ringet til folk og spurgt dem, hvor mange timer, de arbejder sort, og hvor stor en sort indkomst de har.
Men hvor ærlige svar kan man egentlig forvente at få på sådanne spørgsmål, selvom man lover deltagerne fuld anonymitet?
Og da timerne og indkomsten pr. definition er sorte og nok ikke registreres, er det også et ganske godt spørgsmål, hvor godt et overblik, den enkelte har af sin situation.
For det andet mener jeg ikke, man kan konkludere, at Boligjobordningen ikke virker, blot fordi det sorte arbejde også falder i andre brancher. Det er rent gætværk at bruge udviklingen i det sorte arbejde i andre brancher som reference for udviklingen i byggebranchen, da det kan være forskellige faktorer, der påvirker udviklingen i de forskellige brancher.
Måske er det i virkeligheden sådan, at det sorte arbejde inden for byggeriet stiger, når konjunkturerne går tilbage og gør flere svende ledige og kundernes pengepung mindre.
Svendene skal jo have brød på bordet, og kunderne skal have vedligeholdt boligen. Mens det måske er sådan, at det sorte arbejde indenfor andre brancher som for eksempel autoreparation falder, fordi der bliver kørt færre kilometer, eller fordi folk er blevet mere opmærksomme på vigtigheden af at få et stempel i servicehæftet. Det er rent gætteri, men det samme er Rockwool Fondens konklusioner.
For det tredje er en periode på halvandet år (andet halvdel af 2011 og hele 2012) efter min opfattelse en alt for kort periode til, at man kan konkludere noget som helst om Boligjobordningens virkning. Det tog noget tid, inden Boligjobordningen begyndte at virke, og desuden er så kort en periode alt for følsom for tilfældige udsving i data.
Og endelig har vi aldrig sagt, at ordningen med dens nuværende beløbsstørrelse udrydder alt sort arbejde. Så skal vi have en svensk ordning med et fradrag på 100.000 kroner pr. person. Men de mindre byggeopgaver er i høj grad blevet gjort hvide.
Det efterlader Danske Malermestres og Håndværksrådets analyser ingen tvivl om.