Dobbelt optrukne linjer
Der bruges tilsyneladende ufine metoder for at bremse konkurrenter, der gerne vil ind på markedet, og beskyldningerne fyger hen over en ellers dobbelt optrukken stribe.
Det er Vejdirektoratets kæmpeudbud af vedligehold af statsvejene, der har været med til at fremprovokere situationen. En mindre aktør har for anden gang vundet større entrepriser, til stor utilfredshed for de eksisterende større virksomheder, som gerne vil sidde på nichen, og i kampen for at bevare markedet, har slået sig sammen.
De ufine metoder, såsom at kontakte konkurrentens bank for at så tvivl om vedkommendes vederhæftighed, er blot et enkelt eksempel i den hårde stribekrig, der i øjeblikket udkæmpes.
Men det er også et eksempel på, hvordan markedets aktører er nødt til at agere ved at slå sig sammen, hvis man vil gøre sig gældende i et så stort udbud, som der er tale om. Det handler ikke kun om prisen, men også om at kunne klare opgaven. Derfor kan det nemlig meget let ende i en krig mellem David og Goliath, og når så nogle få større aktører, som i forvejen sidder på en stor del af markedet, vælger at gå sammen, er det naturligt at spørge om, hvor så konkurrencen er blevet af.
Der er givetvis masser af sund konkurrence på de større pakker, som Vejdirektoratet har udbudt, men når det kommer til enkelte entrepriser inden for et snævert område, kan man godt tvivle på, om det er tilfældet.
Der må være gode forretningsmuligheder i det, når man er villig til at gå så vidt for at sidde på området, som det er tilfældet her. Ét er konkurrence, et andet er samvittighed. Man skal kunne se hinanden i øjnene, - også når licitationen har været afholdt, og en vinder er fundet.
Det hører med til god skik i bygge- og anlægssektoren, men som vi for nylig har set det i filmen “Kartellet" overholdes dette kodex ikke altid. Dette være sagt uden at vi dermed skal antyde, at det er sådan fat i dette tilfælde.
