Larsen & Bülow Byg fra Glostrup havde en tilbagegang i nettoomsætningen på 17 procent til 6,2 mio. kroner i regnskabsåret 2012/13, der sluttede 30. juni.
Resultatet efter skat gik tilbage med hele 64 procent til kun 273.000 kroner sammenlignet med regnskabsåret 2011/12, og det på trods af, at man tydeligvis har forsøgt at spare på de forskellige omkostningsposter.
Tilbagegangen på bundlinjen skyldes derfor den tabte omsætning.
På balancesiden er der en mindre vækst i både omsætningsaktiver og kortfristet gæld. Det skyldes hhv. en stigning i de likvide beholdninger og i gælden til leverandører af varer og tjenesteydelser.