Arkitekter undgår det skemalagte
Der er delte meninger i arkitektbranchen om brug af passivhus-konceptet
- Når boligbyggeriet efter den nedfrysning, vi stadig ser, vil gå i gang igen, vil vi opleve byggeri af passivhuse efter samme pris som almindeligt byggeri i dag, mener arkitekt og partner hos Bjerg Arkitektur, Lars Køhler.
- Der er sket en uambitiøs nedtrapning af lavenergibyggeriet, i modsætning til syd for grænsen, hvor de er langt foran, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Han mener, at der i Danmark er for få arkitekter, der arbejder med effektivt energibyggeri. Arkitekter har set sig selv som formgivere, og når noget lugter af teknik, trækker vi os. Men vi giver ikke slip på formgivningen, bare fordi vi sætter os ind i de nye metoder. Hvorfor kan energispørgsmålet ikke være en naturlig del af designet, spørger han.
Lars Køhler mener, at arkitekten fortsat skal være den, der er uddannet til at se helheden.
- Men hvorfor energieffektivitet og bæredygtighed ikke må være en del af helheden, er mig en gåde, siger han.
Hos Bjerg Arkitektur har man uddannet alle medarbejdere til lavenergikonsulenter og passivhusdesignere, både arkitekter og konstruktører.
- Og det er grunden til, at vi kan bygge og renovere på en måde, så vi lige nu oplever stor succes med for eksempel skolebyggerier, siger han.
Lars Køhler mener, at flere andre tegnestuer endnu ikke arbejder med lavenergi og bæredygtighed som en integreret del af et byggeri. Vi har oplevet eksempler med dårlig passivhusarkitektur, hvor det har vist sig, at en ingeniør har taget over. Derfor bør arkitekten være mindre bange for teknikken. For vi er uddannede til at se helheden, og det må vi ikke slippe, siger han.
Ambitiøse standarder
Signe Kongebro er partner og leder af bæredygtighedsafdelingen hos Henning Larsen architects.
Hvor sætter man grænsen mellem helhedstænkende arkitekter og ingeniørvidenskab, når vi taler om passivhuse? Skal arkitekter til at tilegne sig dybere teknisk indsigt, for at projekterne kan lykkes?
- Passivhuset var en af de første ambitiøse standarder for bæredygtigt byggeri. Den har haft stor succes. Det viste sig, at konceptet stillede for store krav til komponenter, og at der var for meget skemaarkitektur over det. I dag bliver vi kontaktet af østrigere, fordi vi her i Danmark arbejder helhedsorienteret. Selvfølgelig er der elementer i passivarkitekturen, der kan bruges. Men det handler for mig at se om at løfte sig højere op end tykke vægge og huse, der i princippet kan varmes op med et fyrfadslys. Der skal bygges til mennesker, som er kvalitetsbevidste og vil have livskvalitet, og hvor der kan skabes merværdi. Og merværdien har været fraværende, hvis man gik for voldsomt efter passivhus-konceptet alene, siger Signe Kongebro.
Hun tilføjer, at den tyske dgnb-certificeringsstandard, som vi også i Danmark har valgt, er udtryk for, at man har valgt et proces- og metodevenligt styringsredskab.
- I stedet for at udfylde skemaerne er det jo langt sjovere at være med til at skrive dem. Og passivhuskonceptet hindrer i for høj grad en fri designproces. Man er låst i processen. Selv da vi tegnede det tyske Siemens hovedkvarter, der var klassificeret til dgnb-guld, gik man lidt efter lidt væk fra passivhus-metoderne, fordi det var for ufleksibelt. Og det ønsker ingen at vende tilbage til, siger Signe Kongebro.
