23948sdkhjf

På den grønne green i første slag

To dage i Odense viste at greenkeeperne har savnet deres messe
Rigtige greenkeepere lader sig ikke gå på af en smule vand. Og når pølsemanden er på vej til sin vogn med nye forsyninger, men sidder fast i mudderet, så står man skulder ved skulder og sørger for at få ham frem.

Det blev en lidt blød begivenhed, da greenkeepernes organisation Danish Greenkeepers Association genoptog traditionen med at vise frem og kigge.

De var klar

DGA Demo 2012 stod der på skiltene ved Odense Golfklub. Og 30 udstillere med maskineri, materiel og grej til optimal pasning af golfbanerne tog imod i nærheden af 500 fagfolk i løbet af de to udstillingsdage.

Et godt udtryk for, at greenkeeperne har savnet deres fagmesse. Den vendte så tilbage og kom i bedste forstand på green i første slag, selv om udstillingens fairway var påvirket af rigelige mængder af vand fra oven.

- Vejret op til udstillingen kunne have været bedre. Det var jo lidt blødt nogle steder. Men vi har fået rigtig positive tilbagemeldinger både fra udstillere og gæster. Og greenkeeperne er jo vant til al slags vejr, konstaterer Michael Sandberg, der er medlem af DGA’s bestyrelse og til daglig greenkeeper i Odense Golfklub. Han var primus motor bag arrangementet og har måttet se både fridage og ferie forsvinde op til DGA Demo 2012.

Klar igen

- Men vi er klar om to år igen, hvis DGAs bestyrelse konkluderer, at vi skal lave en Demo 2014. Logistisk er Odense Golfklub et perfekt sted. Og greenkeepere fra hele landet var friske til at tage turen til Fyn. Vi havde besøg fra golfklubber både i Frederikshavn og Nexø på Bornholm. Så jeg har indtryk af, at greenkeeperne manglede deres messe, efter at vi sprang over i 2010 på grund af krisetiderne, siger Michael Sandberg.

Foruden leverandørerne til golfbanerne, var greenkeeperne naturligvis også selv på banen med en informationsstand. Og den var lidt anderledes end ved tidligere demo-dage. I år havde greenkeeperne nemlig fælles stand sammen med den endnu forholdsvis nye forening for groundsmen, Groundsman Association Denmark, som 1. december fylder et år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109