23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Femern bygger ny pumpestation

Pumpestation ligger i vejen for tunnelelementfabrikken - ny pumpestation udbydes i tre entrepriser
Annonce

Femern A/S har indledt udbudsprocessen for etablering af en ny pumpestation øst for Rødbyhavn. Arbejdet er en del af Femern Bælt-projektets fremrykkede aktiviteter.

- Der er flere etaper i byggeriet. Den første går ud på at lave selve byggegruben, som pumpestationen skal bygges i. Det er et specialistarbejde, der kræver ekspertise i brugen af spuns og jordankre, fordi det skal foregå i meget fugtigt område. Derefter skal vi have bygget et moderne pumpehus efter de tegninger, vi har fået lavet af selve pumpehuset og de tekniske installationer, siger Henrik Christensen, kontraktdirektør i Femern A/S.

Annonce

Den nye pumpestation skal bygges vest for den nuværende. Det vil sige lidt tættere på Rødbyhavn – og et par hundrede meter længere inde bag diget. Den nuværende pumpestation kommer nemlig til at ligge i vejen for tunnelelementfabrikken og anlægsarbejdet med den cirka 18 km lange tunnel, som Femern A/S går i gang med at anlægge i 2015. Den nye pumpestation bliver langt mere automatisereret og skal forsynes med et risterenseanlæg, flere pumper og et tryktårn.

Annonce

Risterenseanlægget sørger for, at afvandingsvandet bliver mekanisk renset, inden det ledes ind i pumpestationen. Og den forøgede og mere energieffektive pumpekapacitet med flere pumpelinjer ind i pumpestationen betyder, at man kan spærre af for afvandingskanalen med et spjæld og pumpe en pumpelinje tør, så man kan komme ned og inspicere pumperne nede under pumpestationen, hvis det er nødvendigt.

Annonce

Pumpestationen er udformet med en blanding af rå betonoverflader og rød skalmur og tilpasset det udtryk, den tilknyttede landskabsarkitekt søger for det færdige tunnelanlæg.+

Arbejdet opdeles i tre entrepriser; etablering af den seks meter dybe byggegrube, råhus og tekniske installationer. Der er frist for at søge prækvalifikation 20. februar. Den samlede pris forventes at ligge i størrelsesordenen 15-20 mio. kroner.

Annonce

Arbejdet forventes at gå i gang i løbet af foråret.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web04