Alt peger på ny bro over Storstrømmen
Den dyreste løsning på kort sigt er den bedste på langt sigt, siger analyse om Storstrømsbroen
En analyse, som Banedanmark, Vejdirektoratet og Sund & Bælt har gennemført her i foråret, viser, at det på kort sigt er den billigste løsning for forbindelsen over Storstrømmen at renovere den eksisterende forbindelse. Den samfundsøkonomisk mest rentable løsning er imidlertid anlæg af en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro.
- Det er klar tale. Analysen peger entydigt på, at der skal bygges en ny kombineret vej- og togbro med dobbeltsporet jernbane. Reparation af den gamle bro vil dels være en løsning med en kort horisont til 2040-2050 og dels give gener under renoveringsperioden, siger Niels Nielsen, direktør i Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri.
Fem scenarier
Analysen sammenligner fem forskellige scenarier, hvor en helt ny kombineret vej- og jernbanebro med dobbeltspor bygget vest for den nuværende bro men fortsat via Masnedø vil koste godt 3,7 mia. kr. inklusiv nedrivning af den eksisterende bro. Gøres jernbanen over en sådan bro blot enkeltsporet, vil anlægsprojektet blive omkring en halv mia. kr. billigere.
Ved at bygge en ny bro som en ren jernbanebro vil der kunne spares omkring en mia. kr. i forhold til den dyreste broløsning.
I anlægskroner er det billigst at renovere den 65 år gamle bro. Det vil koste 1,6-1,8 mia. kr. afhængig af om vejforbindelsen samtidig opretholdes.
Samfundsøkonomisk peger analysen på, at en ny bro med både vej og dobbeltsporet jernbane klart er at foretrække. Det skyldes, nævnes det, at ud fra samfundsøkonomiske beregninger er dobbeltsporede baneforbindelser generelt bedre end enkeltsporede samt at det vil medføre et samfundsøkonomisk tab, hvis broen bygges uden vejforbindelse. Det skyldes, at den vejtrafik, der i dag mest hensigtsmæssigt kan anvende Storstrømsbroen, vil blive henvist til betydelige omveje til Farøbroerne med blandt andet øget brændstofforbrug og forurening til følge.
Langtidsholdbar
Med den klare analyse mener Niels Nielsen, at politikerne får et værktøj, der entydigt peger på en ny bro.
- Det er en løsning, der peger fremad. Vi skal også se en ny bro som et vigtigt led i at åbne mulighederne for højhastighedstog. Man har med beslutningen om den ny København-Ringsted jernbane taget de første skridt til højhastighedstog i Danmark, og man kan ikke på langt sigt have en begrænsning af trafikken på Femern-forbindelsen. Samtidig er det afgørende, at man tilgodeser gods på bane, og derfor skal den ny bro have dobbeltsporet jernbane, siger Niels Nielsen.
Så sent som i sidste uge viste en lille rundspørge, som DRs P4 Sjælland foretog blandt trafikordførerne fra fem partier, at ordførerne ønsker en langtidsholdbar løsning, så ikke mindst godstogene kan komme uhindret til og fra Femern-forbindelsen.
Så klar i mælet er transportminister Henrik Dam Kristensen (S) ikke. I forbindelse med offentliggørelse af analysen i går sagde han:
- Det er klart, at forbindelsen over Storstrømmen er meget vigtig i forhold til Femern Bælt projektet. Derfor vil jeg nu drøfte de forskellige løsninger og finansieringen heraf med forligskredsen.
Anlægsperiode fire år
Niels Nielsen vurderer, at en ny bro kan bygges over en fireårig periode fra 2016 og dermed stå færdig i 2020 samtidig med at den faste forbindelse under Femern Bælt kan åbnes.
- Jeg er sikker på, at den danske entreprenørbranche vil være meget interesseret i at være med. Det vil passe godt og kan være med til at fastholde de nødvendige kompetencer i branchen, siger han.
Diskussionerne om en ny bro er aktualiseret af, at der i efteråret 2011 blev konstateret flere revner i de bærende konstruktioner. Det førte til at togtrafikken over broen var lukket i en længere periode, en situation, som man ikke vil kunne leve med, når der er skabt fast forbindelse til Femern.
