23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION NORDJYLLAND

CAMPING - HVALPSUND: Vesthimmerland Byråd behandler på sit møde den 9. oktober en lokalplan for Hvalpsund Familie Camping.

Lokalplanen åbner mulighed for, at Hvalpsund Familie Camping kan udbygges med nye tilbud i form af hyttebebyggelse, teltplads og naturareal. Ved flytning af Chr. Larsens Vej gives endvidere mulighed for en mindre udvidelse af det eksisterende campingområde med et areal svarende til 25-30 campingenheder.

Administrationen indstiller, at lokalplanforslaget vedtages endeligt.

REGION MIDTJYLLAND

HAVN - SAMSØ: Samsø Kommunalbestyrelse hollder møde i morgen 7. oktober og på dagsordenen er blandt andet en lokalplan for Sælvig Havn.

I forbindelse med at Samsø Kommune har hjemtaget besejlingen på Vestruten og har etableret Samsø Rederi med egen færge, er der behov for ændringer på Sælvig Havn. Disse ændringer forudsætter en ny lokalplan.

Chefgruppen indstiller, at forslag til kommuneplantillæg nr. 5 og lokalplan nr. 80 for Sælvig Havn godkendes til videre offentliggørelse.

REGION SYDDANMARK

BYFORSKØNNELSE - ARNUM: Udvalget for Plan og Miljø i Haderslev Kommune skal i dag 6. oktober tage stilling til et anlægsønske fra Højrup Sogns Borgerforening om Byforskønnelse i Arnum. Højrup Sogns Borgerforening ansøger Haderslev Kommune om medfinansiering på et forskønnelsesprojekt i Arnum by. Udgifterne til at realisere projektet har borgerforeningen opgjort til cirka 150.000 kroner, og foreningen har selv 75.000 kroner.

TRAFIK - SØNDERBORG: Sønderborg Byråd besluttede forleden at sende en "Strategi for byliv og infrastruktur" i høring de kommende otte uger frem til den 26. november, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Alle borgere inviteres til at give deres besyv med i høringsperioden - blandt andet å to borgermøder den 18. oktober og den 15. november.

Formålet med strategien er primært at skabe nogle nogle attraktive, fredelige byrum, som inspirerer til ophold og samvær. Desuden vil kommunen sikre en god afvikling af trafikken, så den dels kommer uden om bymidten, dels ledes gennem byen i et godt flow.

Sekundært er der for eksempel et ønske om at gøre adgangen til de grønne områder bedre og om at gøre forholdene bedre for cyklister.

Strategiforslaget er inddelt i 10 forskellige dele, som hver især beskriver en eller flere ændringer. Hele forslaget til strategiplan kan ses på kommunens hjemmeside www.sonderborgkommune.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094