23948sdkhjf

Sverige fastholder håndværkerfradrag

Den ny svenske regering fastholder det såkaldte ROT-fradrag på 50.000 kroner per skatteyder
Mens den socialdemokratisk ledede danske regering har besluttet at afskaffe Boligjobordningen, så har den ny svenske regering under ledelse af socialdemokraten Stefan Löfven besluttet at videreføre det såkaldte ROT-fradrag, der i sin tid inspirerede den daværende VK-regering til Boligjobordningen.

Det svenske fradrag er på 50.000 kroner for lønudgifter i forbindelse med blandt andet boligforbedringer og hushjælp, mens den danske pendant giver et fradrag på 15.000 kroner.

Socialdemokraterne i Sverige gik ellers til valg på at halvere ROT-fradraget til 25.000 kroner per skatteyder, hvorimod den nye regeringsmakker Miljöpartiet ønskede at øge fradragsmulighederne. Nu er de to regeringspartier blevet enige om at fastholde det nuværende niveau med mulighed for fradrag på op til 50.000 kroner. Man vil dog fjerne muligheden for fradrag i forbindelse med lektiehjælp. Det oplyser Sveriges Televison.

Penge til infrastruktur

Den ny svenske regering blev præsenteret i fredags, hvor statsminister Löfven samtidig præsenterede de overordnede elementer i regeringsprogrammet.

Stefan Löfven oplyste, at regeringen vil satse voldsomt på udvikling af den svenske infrastruktur. Det handler blandt andet om nye højhastighedsjernbaner, udbygning af tunnelbaner og nye sporvognslinjer, bedre kollektiv transport samt veje. Udbygningen af jernbanenettet og lokaltrafik skal blandt andet finansieres gennem en såkaldt vejslitageafgift.

Udtalelserne om satsning på sporveje og letbaner glæder i Lund, hvor man ønsker sporvejsforbindelse mellem byen og det nye fælleseuropæiske forskningscenter ESS udenfor byen.

- Ved at satse på infrastrukturen forstærker vi mulighederne for at rejse og arbejde i hele landet, sagde statsministeren i sin præsentation,

Regeringen vil også sætte tempoet i boligbyggeriet op. Målet er 250.000 nye boliger inden 2020 - eller 50.000 nye boliger om året.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109