For en regering, der i ligestillingens hellige navn kæmper for, at flere kvinder skal ind i bestyrelser, og i tide og utide råber op om ligeløn og ligestilling, virker forslaget i skattereformen om, at danskere i "folkepensionsalderen" ikke skal være omfattet af lettelserne i topskatten, fuldstændig ude i hampen.
Forslaget om at danskere i "folkepensionsalderen" ikke skal have topskattelettelse er aldersdiskriminerende, udtryk for en urimelig forskelsbehandling og direkte konkurrenceforvridende for selvstændige erhvervsdrivende.
Socialdemokratiets politiske ordfører Magnus Heunicke sagde fra Folketingets talerstol, at erhvervsaktive, der er i "folkepensionsalderen" og betaler topskat, er "ekstremt rige", og derfor skal de bidrage til de folkepensionister, der har mindst. Mærkeligt nok er en 64-årig, der har samme indtægt, som de i "folkepensionsalderen", ikke "ekstremt rig, for sidstnævnte får cirka 9.000 kroner mere ud af samme arbejdsindsats. Forstå det, hvem der kan.
Forslaget indebærer, at tyve tusinde +65-årige danskere skal bidrage mere end andre aktive på arbejdsmarkedet til regeringens skattereform. De snydes for topskattelettelsen, og de får samtidig beskåret den folkepension, de har arbejdet hårdt for retten til gennem et helt menneskeliv. Det gør teksten på skiltet, der hænger over døren på Licitationens Christiansborgkontor, mere aktuel end nogensinde:
- Stjæl ikke regeringen hader konkurrence...
Regeringen siger, at danskerne skal arbejde mere, og at det skal kunne betale sig at arbejde. Hvordan det stemmer overens med, at danskere, der arbejder ud over "folkepensionsalderen" skal straffes med en ekstraskat, skal man vist være politiker for at kunne forstå. Det er i hvert et eksempel på, at dobbeltmoral er dobbelt så godt som moral.
Forslaget om strafskatten til danskere, der arbejder ud over "folkepensionsalderen", er et eksempel på, hvad der sker, når politikerne i en sen nattetime desperat søger efter nye beskatningsområder, og fantasien selv på dette område er ved at slippe op. Derfor bør forslaget få den skæbne, det fortjener. Det må ende på den politiske losseplads.
Det er næsten for let at spå om, hvad kommende generationer af topskatteydere vil vælge, når de om ganske føje år skal være mindst 67 år for at gå på folkepension; for ikke at tænke på, at de måske helt undlader at spare op til pension og lader samfundet klare forsørgerpligten.