Økonomisk selvforsvar
Det kan såmænd også være, at de har ret i, at den nuværende BoligJobordning i praksis ikke giver de store resultater. Men når det kommer til virkelighedens verden, viser de svenske erfaringer, at deres version af en boligjobordning ikke alene har en positiv betydning for beskæftigelsen, men såmænd også for samfundsøkonomien.
Officielle svenske beregninger viser, at for hver krone, der gives i fradrag, får staten 1,5 krone ind. Det er et "afkast" på 50 procent af den foretagne "investering". Det ville ingen privat virksomhed sige "nej tak" til, men når det er politikerne, er sagen en ganske anden. Så er det ikke praktiske erfaringer, der tæller, men økonomiske embedsmandsberegninger.
Svenskerne har ligesom Danmark haft store problemer med sort arbejde fremkaldt af et voldsomt skattetryk. Nu er sort arbejde i Sverige næsten udryddet, både med skattenedsættelser og en boligjobordning. Og det har vist sig at være en god forretning. I Danmark vælger politikerne en helt anden vej i kampen mod det sorte arbejde. En vej der krænker grundlovssikrede rettigheder om boligens ukrænkelighed.
I Danmark har politikerne valgt at give Skats embedsmænd lov til uden dommerkendelse at trænge ind på privat grund. De danske politikere kunne i stedet have valgt at skæve til de svenske erfaringer med en fradragsordning, men i stedet har man valgt den stalinistiske vej: Kontrol er bedre end tillid... Men den gælder ikke i Dagens Danmark. Så længe der er store økonomiske gevinster ved at benytte sort arbejde, så længe vil danskerne udføre og købe sort arbejde.
Mens forskellige former for social svindel møder stadig større modstand i befolkningen, opfatter et stort antal danskere nærmest sort arbejde som en form for "økonomisk selvforsvar" i forhold til et system, der med sit skattetryk for længst har passeret, hvad de fleste synes er rimeligt.
Den danske version af en boligjobordning fik aldrig en reel chance for at vise, hvad den kunne have præsteret, hvis politikerne havde udvist tilstrækkelig vilje. Dels var beløbet, der kunne hentes ved at benytte ordningen, for lavt, og dels skal man vente for længe på at få sine penge. Den store taber er ikke bare statskassen, men også de mange ledige, der sandsynligvis havde kunnet komme i arbejde.
