23948sdkhjf

Nye bycentre skyder op ved haller og skoler

10 udvalgte projekter har fået støtte fra udviklingsmidler til byfornyelse. Esbjerg Kommune skal udvikle strategier for mindre stationsbyer, hvor nye bycentre er ved opstå omkring sportshaller og skoler
Hvordan kan mindre kommuner udnytte de forandringer, som mange mindre byer står over for? Og hvordan kan områdefornyelse bidrage til bedre sundhed?

Det skal 10 nye projekter, som har fået i alt 6,6 mio. kroner fra byfornyelsens forsøgs- og udviklingsmidler, være med til at svare på.

I Esbjerg Kommune er det byerne Gørding og Egebæk-Hviding, der er i fokus. De oplever nemlig - ligesom mange andre mellemstore provinsbyer - at de er ved at udvikle et nyt centrum omkring skolen, hallen eller fritidsområderne.

Esbjerg Kommune skal derfor med støtte fra byfornyelsen udvikle en strategi for at udnytte disse nye bycentre på en ny måde - og samtidig give et bud på en generel model for udviklingen af de klassiske stationsbyer.

Sundhed i byen

De 10 projekter, der får støtte med byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler, er vidt forskellige, men de arbejder alle enten med de mindre byers og provinsbyers rolle og udvikling, sundhed i byen og lokalområdet eller klimatilpasning.

- Projekterne har det til fælles, at de vil skabe udvikling, vækst og sundhed i vores byer. Mange af projekterne gennemføres i et samarbejde mellem kommunale forvaltninger og forskellige parter, og det ser jeg frem til at følge. For udvikling skaber man bedst i samarbejde, siger minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) i en pressemeddelelse.

Klimatilpasning

Ud over projektet i Esbjerg Kommune har ministeriet blandt givet støtte til et sundhedsprojekt i Greve, nye funktioner for offentlige bygninger hos Als Research og små klimatilpasningsaktiviteter i Københavns Kommune.

Hvert år uddeler Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter midler til blandt andet forskning, udredning, analyser og forsøgsindsatser.

I år er der i alt uddelt 10,1 mio. kroner fra byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127