Kina - en nation af skyskrabere
Det hæsblæsende skyskraber-byggeri giver bekymring er der nu også god økonomi i dem? Højhuse på en halv kilometer er ved at blive normen, og nu nærmer næste mål sig: en kilometer med helt ny byggemetode
Dyre men prestigefyldte
Ikke anvendt teknik
120.000 personer i byen
SHANGHAI: Verdens største, verdens hurtigste - alle superlativerne bliver brugt om Kina, og det gælder også i højhusbyggeriet, hvor Kina allerede i dag har flere højhuse end USA, med 350 skyskrabere på over 152 meter. Yderligere 287 er under opførelse, og der er planer om at opføre ekstra 400. Næste år ventes verdens højeste bygning på 838 at rejse sig med en revolutionerende byggeteknik. Nu begynder kritikere i byggebranchen og blandt økonomer at sætte spørgsmålstegn ved det enorme byggetempo. Men sikkerheden er der ikke frygt for. Den største bygning bliver kun 10 meter højere end verdens højeste, Burj Khalifa i Dubai. Nej, det er økonomien i projekterne, man spørger bekymret til. Direktøren for verdens næsthøjeste bygning, Taipei 101 i Taiwan, Hung-Ming Lin, siger, at det tager meget lang tid at skabe rentabilitet i en skyskraber. - Developerne vil lide af et meget anstrengt cash-flow, siger han. - Dels er bygningerne dyre i anlægsudgifter, dels koster den årlige drift knapper. Det 420 meter høje Jinmao Tower i Shanghai koster næsten en million kr. om dagen i driftsomkostninger, siger han. Derfor er lejemålene også dyre, og de steg ovenikøbet med 50 procent i Beijing i første halvår, ifølge ejendomsrådgiveren DTZ Debenham Tie Leung. Mange lejemål står tomme i årevis efter færdiggørelsen af en skyskraber. Men der er prestige i skyskrabere, og derfor bygges de stadig i højt tempo. Finanskvarteret på Pudong-siden i Shanghai er ved at få den tredje skyskraber i den høje ende, nemlig Shanghai Center, der bliver på 580 meter, og som vil overgå Shanghai World Financial Center ("øl-oplukkeren") på 492 meter. I Beijing er den højeste skyskraber under opførelse, CITIC Plaza eller Z15, og den bliver på 520 meter på 118 etager og 427.000 kvadratmeter til en pris af 22 milliarder kr. 51.000 kr. pr. kvadratmeter. Det er et af de absolut dyreste byggeprojekter, inklusiv en ekstrem høj grundpris, og det er luksuslejligheder, luksusforretninger og de helt dyre kontorer, som skal være dér. Bygningen er designet som en klassisk vinkande, der er tynd på midten, og som snor sig. I Chongqing skydes der 9 milliarder kr. i en skyskraber på 470 meter, og i Shenzhen ved Hongkong rejser en 660 meter høj bygning sig inden for de næste to år: Pingan International Financial Center, til en pris på godt 8 milliarder kr. Her kommer kvadratmeterpriserne ned på omkring 20.000 kr. Men de bliver alle sammen slået næste år af Sky City, i byen i Changsha: Det er et projekt på 220 etager - verdens højeste på 838 meter - og det er allerede godkendt af den lokale myndighed, men afventer grønt signal fra centralregeringen i Beijing. Der begynder dog at blive tvivl om projektet. Det skulle være indledt i slutningen af året, og byggeriet skulle vare kun tre måneder. Men de seneste meldinger lyder på, at byggeriet først indledes i juni næste år, og at byggeriet vil tage syv måneder. Det bryder dog alligevel alle hastighedsgrænser. Det særegne ved Sky City er, at her bliver der ikke nogen diskussion om, hvorvidt lejemålene er for dyre, for bygherren, Broad Group, hævder, at byggeriet bliver verdens billigste. Derimod kan der komme et sikkerhedsspørgsmål, fordi byggeriet sker med en revolutionerende teknik, som ikke er anvendt tidligere i skyskrabere. Det tog seks år at bygge Dubais Burj Khalifa. Når Sky City kan bygges på syv måneder, skyldes det, at skyskraberen skal opføres ved at stable færdigbyggede "klodser" på hver 15,6 gange 3,9 meter ovenpå hinanden. Den oprindelige plan var at lave to etager om dagen, men tempoet er nu skåret ned til én etage om dagen. Ved et normalt byggeprojekt i Kina bygges der en etage om ugen. En række eksperter har udtrykt skepsis over for byggemetodens soliditet. Kan en Lego-klodsbygning holde til et jordskælv? Når så mange elementer, altså byggeklodserne, hver især skal "smedes" sammen, er der så ikke risiko for, at et enkelt element overses? Manden bag byggefirmaet, Zhang Yue, skubber alle betænkeligheder til side og hæfter sig ved, at han kan lave et højhus til en brøkdel af prisen på det gængse byggeri. Burj Khalifa blev bygget til en pris på 28.000 kr. pr. kvadratmeter, men Sky City kan bygges for 4000 kr. pr. kvm. Det er langt under salgsprisen på moderne lejligheder i almindelige højhuse på for eksempel 20 etager i de kinesiske storbyer, hvor prisen kan svinge fra 5000 til 20.000 kr. Højhuset bliver på en million kvadratmeter, og det vil koste 4 milliarder kr. (628 mio. dollar, red.). Burj Khalifa, der har færre kvadratmetre, kostede 1,5 mia. dollar. Med en pris på under 300.000 kr. for en byggeklods på 60 kvadratmeter kan selskabet revolutionere alt højhusbyggeri, og alene med denne byggemetode kan et kommercielt byggeri lave boliger, der svarer til de billigboliger, som regeringen i dag støtter til lavtlønnede, som ikke har råd til at bo i nutidens nybyggeri. Men Zhang Yue vil også revolutionere bymiljøet i fremtidens megabyer ikke bare i Kina, men verden over. Højhuset skal give plads til mellem 70.000 og 120.000 personer, dels som beboere, dels som arbejdende på kontorer mv. Dermed bliver et enkelt højhus en by i sig selv. Om der kan være så mange mennesker er dog omgærdet med tvivl, for selskabet har været tøvende med at komme med eksakte tal efter fremlæggelsen af de første planer i 2006. Men hvis der kun bliver plads til 30.000 mennesker, som mange tror, vil projektet stadig være en revolution i byudviklingen. Zhang Yu, ønsker at skabe gigantbygninger for at løse storbyernes problemer med trafik, energi og miljø. Han mener, der kan skabes stærke nærmiljøer med erhverv, skoler og hospitaler i én og samme bygning. Kina oplever en tilstrømning til storbyerne på 20 millioner mennesker om året, og alene i Changsha flytter der 100.000 personer til byen hvert år. Zhang Yue sagde for nylig til Financial Times, at han ønsker at revolutionere byggebranchen, som han mener er hæmmet af en tilbagestående industri, der ikke er fulgt med moderniseringen af for eksempel bilindustriens produktionsmetoder. Hugo Gården er freelance-journalist i Shanghai. Skriver primært om erhverv og økonomi. Har tidligere været korrespondent for Børsen i Shanghai og Frankfurt, og for Berlingske i Bruxelles. Byggeri og arkitektur har i mange år været et af hans stofområder.
BREAKING