Det er altid skønt at drømme sig tilbage til en mere ubekymret tid, til en verden uden Holocaust, Hiroshima og Hanoi Hilton.
En sådan tid var perioden mellem de to verdenskrige, da kun få kunne se en ny katastrofe i horisonten og de fleste - i hvert fald frem til krakket i 29 - koncentrerede sig om nye drømme, større frigjorthed og usvækket tro på det teknologiske fremskridt - trods en frisk erindring om krudtrøgen fra Vestfronten.