23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Rektor for tre perler

De studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering i København må gerne være kunstnere med stort K, men de skal også kunne aflæse den verden, de er en del af. Det siger skolens nye rektor, arkitekt Lene Dammand Lund








“Hårdkogt"











Tre kulturer















Op i helikopteren







Det særlige touch



















Løftet pegefinger







Se fem år frem















Kunstner med stort K







- Vores faglighed er pr. definition svær at sætte ord på. Men vi skal kunne forklare, hvorfor vi tilføjer værdi til samfundet. Og vi skal kunne finde ud af at tale et dobbeltsprog; både det, vi bruger internt – når vi diskuterer kunsten og det sprog vi taler, når vi inddrager brugerne. Det siger den ny rektor Lene Dammand Lund for KADK, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. I april i år satte Lene Dammand Lund sig på posten som rektor for de tre sammenlagte skoler, som den første fælles ansatte rektor udefra. Hun omtaler med et smil på læben sig selv som en ’hårdkogt forretningskvinde’ fordi hun har en MBA-grad og en titel som administrerende direktør hos SLA (Stig L. Andersson landskabsarkitekter) med i bagagen. Men Lene Dammand Lund har også altid haft en fod inden for skolemiljøet. Blandt andet var hun sideløbende med sit job hos SLA med til at starte en masteruddannelse på arkitektskolen i Århus, hvor hun selv er uddannet fra - og hun har været adjunkt og forsket ved arkitektskolen i København. Nu skal hun stå i spidsen for en fusionsproces mellem tre forskellige skoler, tre perler, som hun siger, der hver især har et godt ry internationalt og en høj status. - Det er tre skoler med hver deres identitet. Jeg har sat mig for at kigge på synergieffekter, ikke kun i form af besparelser, men også se på, om der er ting, der med fordel kan varetages sammen. Det er tre meget forskellige kulturer og miljøer og det skal de blive ved med at være. Der kommer ikke noget godt ud af at fjerne forskelle, forklarer Lene Dammand Lund. Hun mener, at der netop ved en fusionsproces bliver større behov for forklare de andre skoler og omverdenen: Hvad er det, vi kan? Og hvem er det, vi er? Når man er i sit eget miljø, kan man nemmere tillade sig at være indforstået, siger hun. Samfundet har overdraget skolerne ansvaret som første aktør på de tre områder (arkitektur, design og konservering, red.), som Lene Dammand Lund siger – og derfor vil hun gerne bruge efteråret på at komme op i helikopteren og se på, om de dækker hele området godt nok, eller om det er nødvendigt at komme mere ud i hjørnerne. Hun fremhæver det kunstneriske fundament som det særlige ved skolen. Uddannelsen er ikke teknisk baseret, men det kunstneriske er koblet med tekniske og funktionelle aspekter. - Det særlige touch, mener jeg, er hele ideen om det danske velfærdssamfund. Arkitekter og designere har jo været med til at forme vores velfærdssamfund. Det er klart, at der er politikere der har formuleret ideerne, men arkitekterne og designerne har skabt de rammer, der svarer til de idealer, der ligger i velfærdssamfundet. Det er det, vi kan i Danmark, siger Lene Dammand Lund. - Vi er en lille flok, der er på meget højt kunstnerisk niveau, men som måske ikke fokuserer på aftagerdelen. Vi skal have nogen kandidater ud i den anden ende, der er mere optagede af, hvad sker der ude i verden, forklarer Lene Dammand. - Der ligger nok en form for løftet pegefinger, for vi skal kunne mestre at ’nørde den’ og udføre grundforskning, men vi skal også kunne se og læse verdenen samtidig! Det duer ikke at bruge alle sine kræfter på at kravle op af et bjerg, og så glemme at kigge på, hvad det er for et bjerg man bestiger, siger Lene Dammand Lund. Lene Dammand Lund er i gang med at lave en fælles vision for de tre skoler. Og for at det ikke bliver for abstrakt, har hun bedt de studerende byde ind med ønsker til fremtiden på en række postkort. De studerende har så kunnet skrive tilbage til hende – med deres bud på, hvordan de forstiller sig deres hverdag ser ud i 2017. Hun er netop i færd med at læse postkortene, da vi taler sammen. - De studerende vil opleve en større dialog med mig, siger Lene Dammand Lund. Og de vil opleve, at der bliver sat spørgsmål om systemerne er mobile nok. Kan det gøres lettere for de studerende at flytte rundt – og sammensætte deres uddannelser, så det er optimalt for hver enkelt studerende? - Vi skal for eksempel stille spørgsmålet, om det kan være fagligt forsvarligt at gå fra en bachelor på design til en kandidat på arkitektskolen? Det kan godt være svaret bliver et nej, men vi bliver nødt til at undersøge det, siger Lene Dammand Lund – og fortsætter: - Vi skal holde fast i det kunstneriske med stort K – men også uddanne specialister, der er rettet mod de områder hvor der er beskæftigelse og hvor vi kan gøre en forskel. I min verden er udvikling og innovation ikke kreativt, hvis det ikke bliver omsat til noget, som folk kan bruge til noget.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.156