23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION MIDTJYLLAND

TRAFIK - HOLSTEBRO: Teknisk Udvalg i Holstebro Kommune skal på sit møde den 9. september blandt andet behandle en sag om bevillinger til trafiksikkerhedstiltag.

Teknisk Udvalg har tidligere besluttet at udarbejde skitseforslag og overslag for forbedring af trafiksikkerheden på de sorte strækninger, Hjermvej fra Nyholmvej til rundkørslen og Hovedgaden i Vinderup og analysere trafiksikkerheden ved Sønderlandsskolen og Mejrup Skole. Desuden har udvalget besluttet, at der skal udarbejdes forslag til fartdæmpende foranstaltninger i Tvis og Mejdal-området fra Liden Kirstens Alle til Tingagervej, som begge er borgerudpegede lokaliteter.

Teknik og Miljø har besigtiget Prins Buris Vej samt Smedevej, Skautrupvej og Klostervej i Tvis.

Teknik og Miljø anbefaler, at der frigives 950.000 kroner til at projektere og etablere foranstaltninger i Vinderup Hovedgade, og at der frigives 400.000 kroner til etablering af foranstaltninger på Hjermvej. Denne bevilling skal suppleres med midler fra trafiksikkerhedspuljen i 2015, for at projektet kan gennemføres.

KUNSTGRÆS - HEDENSTED: Hedensted Byråd har vedtaget lokalplan 1086 kunstgræsbane ved Hedensted Centret med tilhørende kommuneplantillæg endeligt.

Lokalplanen er udarbejdet med udgangspunkt i et konkret projekt, der går ud på at etablere en indhegnet kunstgræsbane på 110 x 125 meter med tilhørende lysmaster, en omgivende jordvold samt et beplantningsbælte langs lokalplanområdets sydlige og vestlige afgrænsning.

region hovedstaden

BEPLANTING - KØBENHAVN: Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune indstiller til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 8. september, at der frigives 3,8 mio. kroner til fornyelse af en poppelallé på Bispebjerg samt renovering af alléens vejføring og belysning.

Renoveringen af alléens vejføring og belysning udføres ifølge planerne i foråret 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078