23948sdkhjf

Bobcat stiller talstærkt med Roadshow

Både den grønne sektor og den gule - som i dette tilfælde er de hvide Bobcat-maskiner, stiller op hos Svenningsens på Entreprenør & Håndværk i Herning
Svenningsens møder talstærkt frem til EH12 – Både med hensyn til maskiner og personale. Det er seks år siden Svenningens har været på sidste entreprenørmesse E06 på Vandel Flyveplads.

Nye modeller

- Og vi udnytter lejligheden fuldt ud til at vise vores grej i aktion. Vi har derfor valgt at bruge halvdelen af arealet på vores 1200 kvm store stand, til demonstration af vores nye modeller, siger Christina Svenningensen fra firmaet. Så der vil være rig mulighed for at afprøve de nyeste modeller indenfor gravemaskiner, minilæssere, larvebåndslæssere, teleskoplæssere samt diverse dertilhørende redskaber. Bobcats Roadshow kommer med deres lastbil og der vil være en professionel demonstratør tilknyttet Svenningsens stand under hele messen. Denne lastbil kører hvert år Europa tynd for at besøge diverse udstillinger og lægger nu igen vejen forbi Danmark.

Svenningsens har op til flere nyheder at vise på EH12. Udover nyhederne Bobcat S650 minilæsser, Bobcat T650 larvebåndslæsser vil Bobcat TL470 Teleskoplæsser vil blive vist for første gang i aktion i Danmark. Den prisvindende 7 meter teleskoplæsser, blev introduceret på AGROMASH EXPO i Budapest i foråret, og har med sin patenterede kabine sat nye standarder indenfor – ikke bare Bobcat – men hele teleskoplæsser markedet.

Pris for kørekomfort

Og det er ikke helt tilfældigt at Bobcat vinder en pris for sin kørerkomfort. Man har videreudviklet kabinen fra Bobcats nye generation af mini- og larvebåndslæssere hvor førerkomfort og udsyn er i højsædet. Mange flere af Svenningsens kendte brands, så som Kubota kompakttraktor- og klipperprogram, Kubota industritraktorer, Nido Saltspredere, Schmidt feje-/ sugmaskiner, Indespension maskintrailere og Holder redskabsbærere m.m, vil der være mulighed for at se og prøve på Svenningsens stand 1 på EH12 fra 10 – 12 Maj I Herning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083