Børn og unge får i Bjerringbro deres eget opholdsområde, hvor de kan hænge ud eller læse lektier.
Bjerringbro Hallen blev opført i 1969 og blev senere udvidet til idrætspark med svømmehal og en mindre træningshal. Udendørs kom der fodboldbaner, atletikanlæg og tennisbaner.
Siden 2005 har det stået klart, at byens og oplandets mange foreninger var i fortsat vækst, og at der samtidig var et stigende antal selvorganiserede aktive. Det var derfor tid til igen at udvikle og udvide Bjerringbro Idrætspark. En opgave, som blandt andre GPP Arkitekter blev sat på.