23948sdkhjf

Tal samme sprog om energirenovering

De udførende skal i højere grad lære at levere passivhuskvalitet i takt med, at blandt andet boligselskaber forbereder energirenoveringer. Det rummer stort energipotentiale
Nu skal det være slut med, at varmen fløjter ud gennem utætte boliger. Den særlige passivhusmetode flytter fokus fra at optimere de tekniske installationer til at gøre klimaskærmen tæt. Passiv renovering er ikke sværere end den traditionelle metode, det er blot en anden tilgang.

Hos entreprenørselskabet Adserballe & Knudsen er flere af virksomhedens projektledere blevet certificeret efter det tyske Passivhus princip hos Dansk Passivhus Center.

- Jeg forventer, at mange flere udøvende vil blive certificeret, da det er en fordel at tale samme sprog som rådgiverne. Vores ledergruppe er ingeniører og konstruktører, så det er også en god efteruddannelse for dem, siger Karsten Hjarsø, der er adm. direktør i Adserballe & Knudsen

Ny måde at tænke

Principperne betyder, at det er en ny måde at tænke og arbejde på for håndværkerne ude på pladsen,

- Vi så flere spændende renoveringer efter Passivhus-metoden. Det vil sige en fuldstændig isolering af huset. Som en termokande og med den samme effekt. Erfaringerne fra Tyskland viser, at passivhusrenovering ikke begrænser arkitektens muligheder for at skabe boligmiljø og variation, påpeger Dennis Kensø, der er projektleder og blandt dem hos Adserballe & Knudsen, der er certificeret i Darmstadt, hvor han hos Passivhaus-Institut har studeret konkrete projekter, både nybyggeri og renoveringer.

Boligselskaber går foran

Ofte får bygherrer og beboere en bedre bolig og boligkomfort. De gamle huse kan renoveres op på et niveau, der er tæt på 2020-kravene, der stilles til nyt byggeri, og med en god totaløkonomi, og fortsætter:

- Det er klart, at investeringen er større, når du skaber en ny, tæt klimaskærm. Men den månedlige udgift for beboerne kan holdes på samme niveau. Besparelsen på op til 90 procent af energien betaler investeringen og kan gennemføres med ESCO-modellen, siger Karsten Hjarsø.

Flere projekter med passiv renovering er på vej fra tegnebrættet til at skulle udføres.

Blandt andet forbereder nogle af de store almennyttige boligselskaber og ejendomsadministratorer projekter med passiv-renovering, et af dem er en 60’er bebyggelse med over 300 boliger.

Før beboerne har hørt og vedtaget projekterne, vil de dog ikke fortælle detaljer. Beboerdemokratiet skal respekteres.

- Passivhusmetoden er velbeskrevet, og over 1.000 rådgivere, her i blandt en del danske er blevet certificeret. Udfordringen i de kommende år er at udføre arbejdet rigtigt, siger centerleder Søren Riis Dietz, fra Dansk Passivhus Center.

Han mener, at det er vigtigt at rådgiverne og de udførende kommer i en tidlig dialog om alternative løsninger, justeringer mv., hvor de udførende kan bidrage med deres praktiske erfaringer og kendskab til materialerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094