Strenge klimakrav til nye bygninger

Fra den 1. juli ændres planloven, så kommunerne får større magt til at kræve særlige klimakrav opfyldt i forbindelse med nybyggeri og anlæggelse af nye lokalområder.

Den nye lovændring giver kommunerne ret til at bruge klimaargumentet til at stille krav i nye lokalplaner, og det kan blandt andet betyde, at de kan kræve græs på taget, eller at fremtidige hus- eller bygningsejere selv skal håndtere regnvandet på deres egen grund, så det ikke belaster det fælles spildevandsanlæg.

Det nye lovtiltag glæder formanden for teknik- og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), Martin Damm (V), der er borgmester i Kalundborg.

- Der er positivt, at loven nu ændres. For det første er der tale om en forenkling af loven, og dernæst kan vi nu i meget højere grad tage højde for, at der er styr på klima-konsekvenserne i en kommune. Hvis vi eksempelvis kan kræve, at bygningsejerne selv skal tage sig af deres eget regnvand, kan vi på den måde være med til at sikre, at kloaksystemet ikke bliver overbebyrdet, hvilket er i alles interesse, siger Martin Damm til Licitationen.

Store konsekvenser

Lovændringen er markant med store konsekvenser for myndighederne, men også for kommende hus- og bygningsejere i nye lokalplanområder.

Som loven er nu, er det ikke tilladt at bruge klimahensyn som et argument i planloven.

Det betyder eksempelvis, at man ikke må kræve, at der skal bygges med grønne græstage for at aflaste spildevandssystemet ud fra miljøhensyn.

Det er muligt at kræve det ud fra æstetiske hensyn, men kommunen kan ikke bestemme i en ny lokalplan for et område, at der skal være en bestemt type bygning, der kan minimere eksempelvis risikoen for oversvømmelse. Men det kan de fra 1. juli.

Privatslivets fred

På spørgsmålet om det ikke er en invadering af privatlivets fred, at politikerne snart kan bestemme, at alle private huse i et område skal have græs på taget, siger Martin Damm:

- Nej, det mener jeg ikke. Det er jo nødvendigt for en kommune, at den overordnet fungerer også i forhold til klimaændringer. Derfor skal der stilles visse krav i en lokalplan. Man kan eksempelvis ikke heller ikke i dag selv bestemme hvilken energiforsyning, man ønsker, da det ville få uoverskuelige konsekvenser for alle borgere. Derfor er det nødvendigt at have visse regler, og det er meget positivt, at vi snart kan bruge klimahensyn som argument, da der er et stort behov for at tackle konsekvenser af klimaændringer effektivt nu og i fremtiden, siger Martin Damm til Licitationen.

Loven skal tredjebehandles den 29. maj og træder i kraft den 1. juli.

Regeringspartierne og Enhedslisten bakker op bag lovforslaget fra miljøminister Ida Auken (SF).