23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Konstruktører advarer mod barrierer for eksport

Barrierer for konstruktører, er barrierer for eksporten, advarer Konstruktørforeningen, der ønsker ændringer i EU-direktiv
















Protektionisme























Mens det meste af den danske fagbevægelse advarer mod nogle af de ændringer, som EU-kommissionen lægger op til i det såkaldte anerkendelsesdirektiv, så advarer Konstruktørforeningen mod, at der skabes barrierer for den fri bevægelighed – barrierer som forhindrer danske bygningskonstruktører i at bruge deres uddannelse på lige vilkår i andre EU-lande og i værste fald går ud over den danske byggeeksport. Anerkendelsesdirektivet, der er fra 2005, har i korthed til formål gensidigt at anerkende de erhvervsmæssige kompetencer, så der kan ske en fri bevægelighed af tjenesteydelser på tværs af landegrænser. Direktivet har presset danske krav om certifikatuddannelser for at bestride en række farlige job – eksempelvis opstilling af stilladser eller betjening af mobilkraner. Udsigten til ændringer i direktivet øger frygten hos såvel fagforeninger som Dansk Byggeri for social dumping på arbejdsmiljøområdet, blandt andet fordi der lægges op til, at selvstændigt erhvervsdrivende ikke skal dokumentere deres kvalifikationer. - Den frygt deler vi også, fordi selvstændige skal naturligvis have de samme kompetencer som andre. Vi skal regulere og håndhæve et sikkert arbejdsmiljø på vores byggepladser, men diskussionen om anerkendelsesdirektivet er kommet til at handle om, hvordan vi begrænser adgangen til vort arbejdsmarked, siger Jacob Ravn Thomsen, chefkonsulent i Konstruktørforeningen (KF) og i øvrigt vicepræsident i den europæiske sammenslutning af bygningsprofessionelle, AEEBC. - Vi skal imidlertid passe på, at vi ikke i stedet opstiller barrierer, når vi selv skal arbejde i udlandet, siger han. KF oplever allerede med det eksisterende direktiv barrierer for bygningskonstruktørernes fri bevægelighed. Således nævnes det, at man eksempelvis i Bulgarien skal være medlem af det bulgarske arkitektkammer for at arbejde med projektering af byggeri i Bulgarien. - Det vil sige, at en dansker eller for den sags skyld en bulgarer, der gennemfører bygningskonstruktøruddannelsen på den internationale linje i Danmark, ikke kan arbejde med projektering i Bulgarien, fordi man der beskytter arbejdet ved at kræve medlemskab af dette arkitektkammer. Det er i vores øjne et professionsmonopol og rendyrket protektionisme, men er tilladt og bliver sanktioneret i det ny direktivforslag, siger Jacob Ravn Thomsen. Derfor er KF imod krav om, at kun én bestemt profession må udføre et bestemt erhverv uden at dette har relation til offentlig sundhed og sikkerhed. Desuden finder foreningen det problematisk, at man ofte alene kigger på titler i stedet for at kigge på kvalifikationer og kompetencer hos en erhvervsgruppe. I et høringssvar til Uddannelsesministeriet angiver KF således, at man ikke har noget system til at dokumentere, hvilke dele af arkitekt- elle ingeniørkompetencen som også findes hos en dansk bygningskonstruktør eller en engelsk buildingsurveyor. Han gør opmærksom på, at den danske eksport inden for rådgiver- og entreprenørvirksomheder er på ca. 16,5 mia. kroner årligt. - Hvis det skal fastholdes, endsige udvides, kræver det fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser. Er der barrierer for bygningskonstruktører, er der også barrierer for eksporten, siger Jacob Ravn Thomsen.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.136