Der er mening med galskaben
Med få hundrede meters afstand anlægges der to kæmpestore parallelle kloakledninger
Med få hundrede meters mellemrum anlægges der parallelt to kæmpemæssige kloakledninger. Taler de da ikke sammen, de to kommuner?
Jo, de taler bestemt sammen - og der er mening med galskaben.
Ganske vist blev de to kloakledninger planlagt og besluttet, inden en række af hovedstadsområdets kommuner sidste år gik sammen og dannede Hofor - Hovedstadsområdets Forsyningsselskab. Men projektchef Morten Elton Jensen fra Hofor er ikke i tvivl om, at der var blevet tale om to ledninger, også hvis beslutningen skulle træffes i dag, hvor kommunernes forsyningsselskaber er blevet til Hofor.
Der er tale om en kæmpemæssig investering, der på den ene side skal minimere risikoen for kælderoversvømmelser i et stort område af Hvidovre og på den anden skal fjerne spildevand fra Damhusåen og på sigt gøre det muligt at anlægge en badestrand ved åens udløb i Kalveboderne.
På Hvidovresiden anlægges en godt tre km lang kloakledning i villakvarteret umiddelbart ved Vigerslevparken og Damhusåen. Blot et stenkast fra villakvarteret i selve Vigerslevparken anlægges en endnu større og 3,5 kilometer lang ledning.
- Når man har valgt to ledninger skyldes det, at Hvidovre ligger lavere end københavnersiden, og det ville med én ledning betyde at Hvidovre ville få alt vandet og dermed al risiko for oversvømmelser. Samtidig har der ikke været tale om nogen nævneværdig prisforskel, siger Morten Elton Jensen.
De to ledninger får ikke indbyrdes forbindelse.
Hensyn med tunnelering
Begge kloakledninger udføres som tunnelering. Metoden er valgt for at skåne park, trafikanter og beboere.
- Ved tunnelering 16 meter nede under parken slipper vi for at splitte Vigerslevparken ad og fælde en masse træer. Det er en rekreativ oase og samtidig en vigtig cykelvej, som stadig kan anvendes under anlægsarbejdet. I villakvarteret er det ikke mindst hensynet til beboerne i et område med små, smalle veje, der spiller ind i valget af tunnelering. En fordel ved tunneleringen er også, at ledningen kan lægges meget dybere end ved en traditionel udgravning. I Hvidovre anlægges ledningen i 10 meters dybde. Naturligvis er der gener i forbindelse med arbejdsskaktene, hvor det udborede jord hejses op og køres væk og hvorfra tunnelringene hejses ned, men det er i et helt andet omfang end hvis en hel vej skulle graves op, siger Morten Elton Jensen.
Det er Aarsleff og Østergaard, der er entreprenør på ledningen i Vigerslevparken, mens det er Arkil, der sammen med den tyske tunneleringsentreprenør Meyer & John udfører Hvidovreledningen.
Også krav fra EU
Der er tale om voldsomme dimensioner, ikke mindst på ledningen i Vigerslevparken. De største af betonrørene har en udvendig diameter på 3,60 meter og en indvendig diameter på tre meter. Samlet kan hele strækningen rumme op mod 28.000 kbm vand.
- Meget større kan rørene ikke blive, med mindre de støbes på stedet. Det er kun med nød og næppe, at transporterne har kunnet komme under visse broer, siger Morten Elton Jensen.
Betonrørene er leveret af Habe Beton fra Tyskland.
De store dimensioner giver så god plads i det ny rørbassin, at man kun i ekstreme tilfælde fremover får spildevandsoverløb til åen. Som en vigtig sidegevinst beskytter røret også ejendomme i nabolaget bedre mod oversvømmelser end det nuværende system gør.
Baggrunden for kloakledningen i parken er at vandkvaliteten i åen er så dårlig, at den ikke lever op til EUs krav samt ønslet om at kunne lave badestrand ved åens udmunding.
På Hvidovresiden handler det i første række om at sikre hundredvis af boliger i et stort villakvarter mod oversvømmelser i forbindelse med alt hyppigere skybrud.
Pibe jacking metode
På den 3,5 km lange ledning under Vigerslevparken er der skabt fem arbejdsskakte, hvorfra tunneleringen sker fra eller til.
Netop nu foregår tunneleringsarbejdet på Københavnerledningen med udgangspunkt i en kæmpemæssig arbejdsskakt etableret nær Åmarkens Renseanlæg.
Tunneleringen foregår efter den såkaldte pibe jacking-metode, hvor boremaskinen skubbes frem med dunkrafte. Maskinen alene borer og fjerner den udborede jord. Rørelementerne, der er fire meter lange, hejses ned i skakten og skubbes frem af den enorme dunkraft. Rørsamlingerne er forede for at holde grundvandet ude og spildevandet inde.
Da tunneleringen foregår langt under grundvandsspejlet fyldes kammeret foran maskinen med trykluft for at fjerne grundvandet. Tunnelboremaskinens operatør sidder imidlertid bag maskinen og arbejder under normalt atmosfærisk tryk.
Forbrugerne betaler
De fem nuværende arbejdsskakte får alle en funktion i den endelige konstruktion. Den største med en diameter på knap 20 meter bliver pumpestation, en anden reserveres til skylning af ledningen, mens de resterende tre skal anvendes som brønde.
Der er samlet set med de to kloakledninger tale om investeringer på godt trekvart mia. kroner, som betales af forbrugerne i området i kraft af spildevandsafgifter.
Begge projekter forventes at være færdige inden udgangen af 2016.