Et stilladsfirma i Oxford i England har fået en bøde fordi medarbejderne under opstilling af et stillads kastede med stilladsfittings hen over hovederne på forbipasserende. Det skriver Construction Enquirer.
Firmaets aktiviteter blev afsløret af overvågnings-tv på stedet, og der var intet gjort for at sikre de forbipasserende.
Firmaet er blevet fanget i samme situation blandt andet ud for varehuset Debenhams, og her var de samme sikkerhedsmæssige problemer medvirkende årsag til bøden.
Det drejer sig både om at smide ting hen over hovedet på forbipasserende, der måtte gå helt udenom for at undgå risiko for at blive ramt, og desuden også at hejse tungere stilladsdele hen over hovedet på folk.