23948sdkhjf

Spar Nord Leasing ansætter fire kundechefer

I forbindelse med at Spar Nord er tilbage på leasingmarkedet har Spar Nord Leasing ansat fire kundechefer.

Johan Kjeldsen er den 1. oktober ansat som kundechef. Han begyndte sin karriere inden for leasing tilbage i 1987 i Difko/Foras Finans i Holstebro som senere blev opkøbt af Finans Nord A/S. Nu er han tilbage i Spar Nord-koncernen, hvor han skal bidrage med sin store erfaring inden for finansiering af landbrugs- og entreprenørmaskiner i hele Jylland.

Mads Høngaard er pr. 1. oktober 2014 ansat som kundechef i Spar Nord Leasing. Han har arbejdet med leasing siden 1994 og har en bred erfaring inden for transport, landbrug, entreprenørvirksomhed og industri. Mads har en fortid i Finans Nord A/S og er efter en kort afstikker således nu tilbage i Spar Nord-koncernen.

Max Madsen er ansat som kundechef i Spar Nord Leasing pr. 1. oktober 2014. Han har 17 års erfaring med leasing, herunder seks år i Finans Nord A/S. Han har igennem årene specialiseret sig inden for transportbranchen, hvor han servicerer kunder rundt om i hele landet.

Preben Sørensen er ansat som kundechef i Spar Nord Leasing pr. 1. oktober. Han har siden 1993 arbejdet med leasing i blandt andet Caterpillar Finans og Finans Nord. Preben Sørensen har en bred erfaring inden for transport, landbrug, entreprenørvirksomhed og industri. Efter en kort afstikker er han nu tilbage i Spar Nord-koncernen på Skelagervej i Aalborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.183