25 års jubilar hos byggevarehuskæden Bauhus
Vibeke Bækby Jensen har sin daglige gang i Bauhaus centrale marketingafdeling, og hun blev ansat hos Bauhaus den 9. oktober 1989 på det daværende hovedkontor i Kolding, kun ét år efter varehuskædens indtog i Danmark. Hun har således været en vigtig del af udviklingen hos Bauhaus og har gennem årene arbejdet med indkøb og marketing i forskellige funktioner.
Med ikke mindre end 25 år inden for indkøb og marketing har Vibeke Bækby Jensen stor ekspertise på dette område og nyder stor respekt fra både leverandører og kolleger for sin store faglighed.