G-dags reform giver jobs
G-dagene er tre arbejdsgiverbetalte dage ved for eksempel vejrlig eller anden hjemsendelse ved korttidsansættelse på mindre end tre måneders længde.
Det har været en ikke ubetydelig udgiftspost for arbejdsgiverne, og derfor har det formentligt også været udslaggivende for arbejdsgiverne ved korttidsansættelser, som i nogle tilfælde er fravalgt, netop på grund af risikoen for at skulle betale dagpengesats i op til tre dage.
Det er positivt, at de fjernes, men hvad der ikke er så positivt er den typiske danske holdning til, at ting skal “udfases" over lang tid. Det vil i dette tilfælde sige en G-dag over hvert af de næste tre år.
Hvis sådan noget skal have effekt her og nu, hvor det virkeligt kan gavne, så skal de fjernes på en gang. Det betyder ganske vist en kortvarig øget udgift for staten, der jo må påregne et lidt højere niveau i udbetalte dagpenge da man jo overtager arbejdsgiverens forpligtelse, men til gengæld ville det formentligt kunne betyde flere jobs her og nu, hvor der er brug for dem.
Som man har skruet det sammen nu, vil det tage i hvert fald et år, inden det virkeligt kan mærkes, og tre år inden det får fuld effekt. Det virker som en besynderligt sløv reaktion på en situation, man gerne her og nu vil afhjælpe. Når man i det private erhvervsliv får en ekstraordinær udgift eller lider et tab af den ene eller den anden slags, så vælger man som oftest at afskrive den så hurtigt som muligt. Det kan derfor virke underligt, at man med det for byggebranchen ellers positive tiltag, vælger en løsning, der skal trækkes i langdrag - nemlig tre år, i stedet for at give den fuldt skrald med det samme. Gjorde man det, ville man nok opleve flere arbejdsgivere, der slog til med flere ansættelser - også til kortvarige ansættelser. Og det er da en positiv udvikling fremfor at vi skal opfinde mere eller mindre fantasifulde kursusløsninger, virksomhedspraktikker med videre for at få folk i gang.
