Et muligt russisk selvmål
Russerne har med de seneste årtiers udvikling ikke så nær den samling på Østblokken, som man tidligere havde med det hedengangne Sovjetunionen. Nogle af de lande, som tidligere var med, har faktisk et økonomisk forspring i forhold til Rusland, og det er naturligvis ikke noget, der behager i Kreml.
Men hvad værre er, at når man måske vælger at blokere for den økonomiske udvikling, der kan komme i kraft af de investeringer, som vestlige virksomheder i disse år foretager i Rusland, så kan det blive til et stort selvmål for Rusland, hvis økonomi ikke er blandt verdens stærkste.
De mange økonomiske reformer, som Glasnost og Perestrojka og andre nyere tiltag sammen med en liberalisering og opblødning af forholdet mellem øst og vest, er afhængige af at de bliver gjort færdige.
Sker det ikke, vil russerne stå med halvfærdige projekter, som der er investeret stort i, og det vil i nogle tilfælde givetvis ende i økonomisk ruin - ikke kun for de vestlige virksomheder, der er indblandet, men også hos russerne selv, som formentligt aldrig vil komme til at se det færdige resultat af deres investeringer. Så i stedet for at tage et kvantespring fremad, risikerer russerne så at sige at bombe sig selv langt tilbage - dette altså billedligt talt på det økonomiske plan.
Dette vil bestemt ikke øge tilfredsheden med den stedlige russiske ledelse, for russerne kan godt lide vestlige varer, byggerier og produkter.
Konsekvensen er natuligvis også, at en række danske virksomheder må tage konsekvensen og trække sig ud af Rusland, hvis den aktuelle udvikling fortsætter. Det koster på bundlinien, og det vil i givet fald tage mange år at bygge op igen, når tingene falder til ro.
Omvendt er det ikke første gang, at danske eksportvirksomheder må indrette sig lidt på en ømtålelig politisk situation.
