23948sdkhjf

Ardex mister erfaren og respekteret kapacitet

Byggebranchen på Fyn og i Sydjylland bliver en erfaren og respekteret kapacitet fattigere, når Ardex-konsulent Hans Tveden i denne måned takker af for at gå på efterløn.

Hans Tveden er kendt for sin ligefremme og kvalitetsbevidste tilgang, og han har i sine 23 år hos Ardex bidraget til langtidsholdbare og hurtige byggeløsninger i blandt andet Odense Kongrescenter, Odense Banegårdscenter, hele renoveringen i Østerbro i Vejle og Finlandsparken i Vejle.

Hans Tveden har i årene hos Ardex fungeret som rådgiver for både udførende og projekterende på Fyn og i Sydjylland,

Hans Tveden er oprindelig uddannet tømrer, men han har undervejs i karrieren været vidt omkring og har blandt andet arbejdet som sløjdlærer på en ungdomsskole, pladeindkøber i en tømmerhandel, teknisk tegner hos en teltproducent og været el-værktøjssælger i eget firma.

Tilbage i 1991 blev han ansat som kørende konsulent i Ardex, der producerer spartel-, fuge- og klæbemasser til gulve og vægge.

Siden da har arbejdsdagen budt på daglig kontakt med alt fra håndværkere og arkitekter til gulvgrossister, malergrossister og tømmerhandlere.

Hans Tveden har blandt andet bidraget med løsninger til mange renoveringsprojekter hos boligforeninger og forskellige sygehuse på Fyn og i Sydjylland, ligesom også offshore-branchen i distriktet har draget nytte af hans viden og knowhow.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109