23948sdkhjf

Ny landskabsarkitektur for de nye storbymennesker

Tilflytningen til byerne når i disse år højder, der tåler sammenligning med industrialiserings barndom. Nye grønne arkitektoniske greb er i spil, blandt andet Miljøministeriets idékatalog for en friluftspolitik
Om kort tid lancerer Miljøministeriet idekataloget for Danmarks første friluftspolitik.

Dansk Landskabsarkitektforening har bidraget med idéer til et af katalogets pejlemærker kaldet "Byens Frirum – vores byer skal indbyde til friluftsliv", om gader, pladser og parker.

Landskabsarkitektforeningen ser potentialer i at udnytte synergien mellem friluftsliv og byudvikling og håber, at de grønne områder bliver en naturlig del af hverdagen.

Bo Holm-Nielsen, partner i ZoffmannHolm Landskabsarkitekter og bestyrelsesmedlem i Dansk Landskabsarkitektforening, siger til Licitationen - Byggeriets Dagblad, at det er vigtigt med en friluftspolitik, der tager hensyn til de mange nye og langt flere byboere.

- Friluftsliv har stor betydning for vores velbefindende i forhold til livskvalitet, sundhed og fysisk aktivitet. Det nedsætter vores stressniveauer og styrker børns motorik. Adskillige undersøgelser viser, at nærhed og tilgængelighed er afgørende for, i hvor høj grad vi dyrker friluftlivet, siger Bo Holm-Nielsen.

Har idékataloget relation til Danmarks arkitekturpolitik, som blev lanceret tidligere på året?

- Nej, men der er en rød tråd. Den mentale forståelse af byen er samfundsmæssigt i opbrud, som også arkitekturpolitikken afspejler. I fremtiden vil vi se meget mere sameksistens mellem bolig, arbejde og rekreation. Funktionerne smelter mere sammen og den gamle polarisering mellem arbejde og fritid er i opbrud, siger Bo Holm-Nielsen, som mener, at alle byens friarealer har potentiale til et friluftsliv.

Sammenkædning

Han har bidraget med at udvikle principper for, hvordan friluftslivet kan sammenkædes med byudvikling.

- Friluftsliv forståes traditionelt som fritidsliv, men vi har fokuseret på at udvikle ideer til, hvordan friluftslivet bliver en integreret del af vores hverdag – uanset om vi er i daginstitution, i skole, på arbejde eller på vej fra A til B. De ideer indgår i det kommende idékatalog, der så indarbejdes i Danmarks første Friluftspolitik, der udkommer til efteråret, siger Bo Holm-Nielsen.

Derfor har netværket fokuseret på byens rammer for friluftsliv ud fra et nærhedsprincip og landskabsarkitekterne ser frem til konkrete projekter.

- Landskabsarkitekturen kan være med til at udvikle vores byer - samtidig med at man fremmer borgernes sundhed, siger Bo Holm-Nielsen.

Er det et socialt projekt mere end et arkitektonisk?

- Det er et planlægninsprojekt, der skal forberede også fremtidige planlæggere på, at man tager automatisk tager friluftslivet med, når man byplanlægger - ligesom man i dag automatisk tænker på cykelstier, når man arbejder med vejplanlægning. Det gjorde man ikke for 50 år siden. Så det handler om at omstille sig til både fleksibilitet og robusthed i arkitekturen. Lige nu er parkour og kajak oppe i tiden, men måske vender stavgang eller noget helt andet tilbage, og det skal byen også være klar til, siger Bo Holm-Nielsen til Licitationen.

Ændrede vaner

Udover nærhedsprincippet, hvor netværket anbefaler, at kommunerne og de private bygherrer arbejder ud fra et princip om maksimalt 300 meter fra bolig til byrum, foreslår netværket.

- Der bør arbejdes med multifunktionalitet, støttet af åbne lokalplaner, der tilgodeser midlertidige aktiviteter - og imødekommer borgernes ændrede vaner, siger Bo Holm-Nielsen.

Friluftslivet i byerne bør også - ifølge arkitekterne - udformes, så det medvirker til at skabe social interaktion på tværs af alder, uddannelse, social eller etnisk baggrund.

- Vi foreslår også at byens friluftsliv skal udvikles i et øget samarbejde mellem forvaltninger, kommuner, stat, så man øger koordinationen af de forskellige indsatser, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.992