Styrelse sætter fokus på funktionskrav i udbud
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udgivet en ny vejledning, der skal guide offentlige myndigheder i at anvende funktionskrav
- I stedet for at stille krav til, hvordan de offentlige opgaver skal løses, kan myndighederne med fordel stille krav til det ønskede resultat. Så kan private virksomheder bedre byde ind med nye måder at løse opgaverne på, siger vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Hanne Kristensen og tilføjer, at den offentlige sektor årligt køber ind hos den private sektor for omkring 290 mia. kroner, og at det derfor er vigtigt, at samarbejdet mellem de to sektorer også bruges til at fremme nytænkning i opgaveløsningen.
Stiller krav til udbud
Den nye vejledning er en generel vejledning, der kan anvendes på flere forskellige fagområder.
Ifølge vejledningen stiller det højere krav til det samlede udbudsmateriale at udbyde opgaver ved hjælp af funktionskrav, og derfor påpeger styrelsen, at det er vigtigt at have et særligt fokus på forberedelsen og udarbejdelsen af udbudsmaterialer.
Ud over at vejlede i forberedelsen og selve udarbejdelsen af udbud med funktionskrav, beskæftiger vejledningen sig også kort med evaluering af tilbud og kontraktopfølgning på funktionskrav.
Systemleverancer
Ifølge direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen vinder funktionskrav mere og mere indpas i byggeprojekter. Han nævner systemleverancer som for eksempel elevatorløsninger eller ventilastionssystemer som eksempler på tilfælde, hvor man udbyder efter funktionskrav.
- Også ved levering af betonelementer - hele statikken omkring at sikre, at bygningen bliver stående, når alle betonelementer er sat sammen - udbyder man i højere og højere grad som funktionsudbud eller systemleverancer, hvor det ikke er bygherrens rådgiver, der sidder og detailprojekterer, forklarer Michael H. Nielsen.
Udfordringen ved at udbyde flere forskellige dele af et byggeprojekt ved hjælp af funktionskrav er ifølge Michael H. Nielsen at sikre sammenhæng mellem de forskellige løsninger:
- Hvis der er fem eller seks forskellige leverandører, der står for projekteringen, i stedet for at det er en arkitekt eller ingeniør, der projekterer, så er det vigtig at sikre sammenhæng. Det er nok dér, hvor byggeriet har et svagt led i dag. Det er vigtigt, at der er fokus på projekteringskoordinering - det, vi kalder en kollisionskontrol. Hvis man først finder ud af, at man har glemt at tage højde for noget på byggepladsen, så kan det gå hen at blive rigtig dyrt.
Kan give innovation
En af fordelene ved at udbyde i funktionskrav er, at det kan være med til at skabe innovative løsninger.
- Det giver plads til innovation. Man åbner for, at man kan produktudvikle samtidig med, at giver bud på nye byggerier. Hvis man detailprojekterer er der en tendens til, at man bruger de sikre løsninger, siger Michael H. Nielsen.
Nye innovative løsninger kan dog også have en bagside.
- Som bygherre er man nødt til at forholde sig kritisk til de løsninger, som en leverandør kommer med. Man skal sikre sig, at de nye konstruktionsprincipper eller materialer fungerer. Vi kan alle huske eternitpladerne, der smuldrede, da man fjernede asbesten, og lige i øjeblikket har vi mange sager kørende med imprægnerede sten. Det skulle være blevet smart, men det er endt med, at stenene skaller, fordi fugten ikke kan komme ud af stenen på grund af imprægneringen. Ved at forsøge at lave produktudvikling indbygger man faktisk et problem, som giver bygherrer, entreprenører og leverandører problemer, forklarer Michael H. Nielsen.
