En nylanceret designkonkurrence ved navn Future Floor Design Award giver arkitekter, designere og studerende mulighed for at designe et modulært tekstilgulv til morgendagens kontor. Konkurrencen tager afsæt i kontormiljøer under forandring og individuelle ønsker om at have indflydelse på eget arbejdsmiljø.
Skandinavien er kendt for fremragende design, så vi ser frem til at modtage interessante forslag, siger Ann Charlott Lade, nordisk marketingchef for InterfaceFLOR.
Konkurrencen er åben for alle med bopæl i Skandinavien, men er fortrinsvis rettet mod arkitekter, designere og studerende. Fristen for at indsende bidrag er 30. april 2012.