Dansk Arkitektur Center (DAC) sætter fra 30. marts fokus på materialernes muligheder i byggeriet. Det sker i en ny stor udstilling, hvor man kan udforske 100 forskellige materialers kvaliteter og egenskaber - og stifte bekendtskab den nyeste udvikling inden for blandt andet glas, træ og beton.
Udstillingen hedder "Material World fra materialer til ny arkitektur" og viser, hvordan nye måder at anvende materialer på er med til at sikre en miljøvenlig udvikling inden for byggeriet og udvikle og forny arkitekturen.
- Nutidens materialeudvikling flytter arkitekturen, og kan samtidig være med til at skabe fremtidens bæredygtige samfund, siger Kent Martinussen, adm. dir i DAC.