Vedligeholdet halter i København
Københavns Kommune har et massivt vedligeholdelsesefterslæb på de kommunale ejendomme
Københavns Ejendomme, som administrerer Københavns Kommunes ejendomsportefølje - og som i dag er en af Danmarks største ejendomsadministratorer - har opgjort det samlede efterslæb på den udvendige vedligeholdelse af de kommunalt ejede ejendomme til 2,37 mia. kroner, mens det indvendige vedligeholdelsesbehov er anslået til at være 1,21 mia. kroner.
- Der bliver brugt mange penge på klimasikring og nye cykelstier. Det er prestigeprojekter med nye tiltag, men det, vi har i forvejen, bliver ikke vedligeholdt. Det synes jeg er pinligt, siger Jakob Næsager (K), medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.
Ikke nok penge
Af et svar fra Københavns Kommune til et spørgsmål stillet af Jakob Næsager om netop vedligeholdelsesefterslæbet på de kommunale ejendomme, fremgår det, at der i grundbudgettet ikke er afsat tilstrækkeligt med penge til at håndtere den løbende vedligeholdelse, selv i en situation med en fuldt genoprettet ejendomsportefølje.
I grundbudgettet til vedligehold for 2014 er der nemlig afsat 222,8 mio. kroner, men det koster 286 mio. kroner årligt at foretage løbende vedligehold på ejendommene, ifølge kommunens egne beregninger.
- Når der ikke engang er sat penge nok af på de årlige budgetter, så bliver forfaldet større og større år for år. På den måde oparbejder vi en vedligeholdelsesgæld, og den efterlader vi til de kommende generationer. Derudover er det værd at tage med, at pengene til vedligehold ofte ville tjene sig selv hjem igen - eksempelvis i form af energibesparelser, siger Jakob Næsager og tilføjer, at de Konservative ikke har været med i budgetforligene i 2013 og 2014.
Langt flere opgaver
Siden 2010 er der ikke gennemført såkaldt planlagt vedligehold af Københavns Kommunes ejendomme - eksempelvis intervalbaseret vedligeholdelse i form af maling af vinduer.
Årsagen ligger ifølge Københavns Ejendomme, i, at der har været mange vedligeholdelseopgaver.
“Når der ikke udføres planlagt vedligehold, skyldes det, at der gennem en lang årrække er kommet langt flere vedligeholdelsesopgaver til, end der har været budget til at løse. Derved er der opstået et massivt vedligeholdelsesefterslæb på kommunens ejendomme," står der på Københavns Ejendommes hjemmeside.
Bygningernes dårlige stand skaber nye vedligeholdelsesbehov.
“Det udvendige vedligeholdelsesefterslæb på kommunens ejendomme er massivt, og ejendommenes dårlige stand genererer nye og ofte akutte vedligeholdelsesbehov. Siden 2010 er mængden af vedligeholdelsesopgaver som følge af sikkerhedskrav og myndighedskrav til ejendommene så stort, at det så at sige udhuler midlerne til planlagt vedligehold," har Københavns Kommune skrevet i en sagsfremstilling til politikerne i Borgerrepræsentationen.
En milliard i overskud
Af Københavns Ejendommes årsberetning fremgår det, at den kommunale ejendomsadministrator har et driftsoverskud på 969 mio. kroner i regnskabet for 2013.
- I marts skulle forligspartierne bag budgettet for 2014 fordele overskuddet på en lille mia. fra 2013. Det beløb blev ikke brugt på at komme vedligeholdelsesefterslæbet til livs. Hvis man havde brugt de penge på at rette vedligeholdelsesgælden op, så var man kommet langt. Det handler om politisk vilje, men jeg mener, at det ville være naturligt at bruge pengene på vedligeholdelse i stedet for at sætte nye ting i sving, siger Jakob Næsager.
Det har ikke været muligt inden avisens deadline at få en kommentar fra Københavns Ejendomme til vedligeholdelsesefterslæbet, og det er heller ikke lykkedes at få en kommentar fra overborgmester i Københavns Kommune Frank Jensen (S), da han er på påskeferie.
Af Københavns Kommunes Budget 2014 fremgår det imidlertid, at det er forligsparternes hensigt, at der i årene fremover skal gøres en ekstraordinær indsats for, at kommunens ejendomme og fysiske anlæg genoprettes, vedligeholdes og udvikles.
