23948sdkhjf

Design sætter standard for bygningers energiforbrug

Op til halvdelen af energiforbruget i en bygning er låst fast i arkitekturen. Derfor skal der arbejdes med formgivningen, påpeger ny bog [b][/b]
Forskning i bæredygtigt byggeri viser, at 40-50 procent af energiforbruget i en bygning er låst i designet.

Arkitekturen har derfor sin del af ansvaret for bæredygtigt byggeri, og det gør det nødvendigt at arbejde med viden i formgivningen.

Det var afsættet til et tværfagligt samarbejde mellem Henning Larsen Architects og de tre erhvervs-ph.d.’er fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Jakob Strømann-Andersen, Martin Vraa Nielsen og Michael Jørgensen.

Samarbejdet har nu ført til en ny vidensbaseret designmetode, der præsenteres i bogen "Design med viden", som netop er udkommet.

Konkrete projekter

I 10 korte kapitler beskrives de resultater, analyser og metoder, der gør det muligt at arbejde med bæredygtighed som en del af bygningers design.

Bogens 25 cases viser, hvordan forskningen har været brugt i konkrete projekter.

De tre forskere har fokuseret på hvert deres område.

Jakob Strømann-Andersen har forsket i by- og masterplaners betydning for energiforbruget i både enkelte bygninger og bydele.

En bygnings dagslysforhold, vind- og støjforhold defineres delvist af de bygninger, der ligger i nærområdet.

Han beskriver, at dagslys burde blive betragtet som en fælles ressource, og bruger man dagslys rigtigt i designet, kan dette være et skridt på vejen til et mindre energiforbrug.

Facaders indvirkning

Martin Vraa Nielsen forskede i udformningen af facader og disses indvirkning på bygningers energiforbrug.

Hans forskning viser, at den arkitektoniske behandling af facaden kan aktivere store energi- og komfortmæssige potentialer.

Endelig har Michael Jørgensen forsket i sammenhænge mellem bygningers udformning samt rumligheder og behovet for tekniske løsninger som ventilation, køling og opvarmning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141